Onsdag klokken ni afholdt Jean-Claude Juncker sin sidste tale om Unionens tilstand som formand for EU-Kommissionen.
I den fremlagde han en række forslag, som han og EU-Kommissionen vil arbejde videre med. Hans mandat som formand udløber i november 2019.
Her følger et overblik over de konkrete forslag i talen:
* Sikkerhed:
- Der skal iværksættes tiltag for hurtigere at fjerne terroristisk propaganda fra internettet.
- Der skal tages midler i brug for at sikre frie og fair valg til Europa-Parlamentsvalgene til maj.
- EU's offentlige anklagemyndighed skal styrkes, og der skal tages initiativer til at investere i cybersikkerhed.
* Migration:
- EU's asylagentur skal styrkes.
- Europas grænser skal sikres bedre via flere grænsevagter. 10.000 vagter skal være på plads ved EU's grænser i 2020.
* Afrika:
- EU skal opbygge en ny alliance med Afrika for bæredygtige investeringer og job.
* Sommertid:
- Skiftet mellem sommer- og vintertid skal afskaffes. EU's medlemslande skal koordinere skiftet, så det ikke påvirker det indre marked.
* Hvidvask:
- Nye foranstaltninger skal gøre, at myndigheder på tværs af grænser kan bekæmpe hvidvask mere effektivt. Det skal blandt andet ske via et stærkere mandag til Den Europæiske Bankmyndighed (EBA)
Kilde: EU-Kommissionen
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.