Giro d'Italia, verdens næststørste etapeløb, startede i 2012 i Herning. Tour de Frances lillebrors tre første etaper blev kørt i og omkring Herning og Horsens Kommune.
VisitDenmark laver effektmålinger af større events på dansk grund.
* VisitDanmarks måling af Giro-etaperne i Danmark viser, at omkring 500.000 tilskuere overværede de nordligste etaper i det italienske løbs historie. Det var dobbelt så mange, som arrangørerne havde regnet med.
* 10 procent - altså 50.000 - af tilskuerne estimeres at have været udenlandske turister.
* I værtskommunerne Herning og Horsens skønner man, at Giro-starten skabte en turismeomsætning på 108 millioner kroner. Heraf kom cirka 40 millioner kroner - 36 procent - fra internationale turister.
* Øgningen i omsætning skabte omkring 98 fuldtidsstillinger i de to kommuner, som gav 46 millioner kroner i skatteindtægter.
* Da en del af de udenlandske turister rejste videre til Danmarks større byer og sommerhusområder, havde begivenheden også afledte gevinster for det øvrige Danmark.
* Giro-starten skønnes at have genereret omkring 40 millioner kroner, som har skabt 60 fuldtidsstillinger rundt om i landet. Det har i alt givet 18 millioner kroner i ekstra skatteindtægter.
* Dertil kommer presseomtalen. I alt var 700 mediefolk registreret til at dække begivenheden. Heraf var 160 fra udlandet.
* Deres arbejde blev til 242 artikler om Giro-start og Danmark som feriedestination - de skønnes at være læst af 33,3 millioner mennesker i og uden for Danmark. Hertil kom 6677 omtaler på online medier.
* Anders Rosbo, kommunikationschef i VisitDenmark, regner med, at Tour de France vil generere mere opmærksomhed og dermed værdi til Danmark end Giro-starten gjorde.
* Målingernes konklusioner bygger både på interview, meningsmålinger og økonomiske estimater. Der er altså tale om skøn.
Kilde: VisitDenmark
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.