Koranafbrændinger foran særligt muslimske landes ambassader i Danmark er mere eller mindre stoppet, efter at Folketinget i december vedtog den såkaldte koranlov.
Det viser tal fra Rigspolitiet, som Kristeligt Dagblad har fået aktindsigt i.
Siden loven trådte i kraft 14. december er der blevet varslet fem demonstrationer med bog- og flagafbrændinger.
Politiet har i perioden desuden rejst tre sigtelser efter den nye lov.
Tallene står i skarp kontrast til perioden før lovens vedtagelse.
Mellem 21. juli og 12. december 2023 blev politiet ifølge Kristeligt Dagblad underrettet om 554 demonstrationer med bog- og flagafbrændinger.
Lars Theilade stod for 478 af de underretninger. Han er ifølge Kristeligt Dagblad én af de tre, der er blevet sigtet efter den nye lov.
- Så jeg påtænker ikke umiddelbart at bryde koranloven igen lige foreløbig, skriver han i en besked til Kristeligt Dagblad.
Regeringen præsenterede første gang sin idé om et lovforslag, der skulle forbyde koranafbrændinger, i august.
Lovforslaget blev først fremsat i september og siden i en revideret udgave, hvor blandt andet en sætning om kunstneres ret til utilbørlig behandling af de pågældende genstande blev ændret.
Det blev desuden indskærpet, at det kun var forbudt at behandle skrifter utilbørligt og ikke genstande som først nedskrevet i loven.
Loven kom, efter at der over foråret, sommeren og efteråret var en række koranafbrændinger, som skabte vrede i flere muslimske lande.
Loven har skabt voldsom debat både i og uden for Folketinget. Mens regeringen har beskrevet det som en "nålestiksoperation", har det meste af oppositionen argumenteret for, at loven er et knæfald for utilfredse lande i Mellemøsten.
/ritzau/