Et nyt mindre studie foretaget af Pennsylvania State University i USA og publiceret i det ansete Journal of Nutition-tidskrift, viser, at især overvægtige kan have stor gavn af de grønne frugter.
En hel avocado om dagen kunne være hemmeligheden for at undgå kredsløbssygdomme – både for almindelige og overvægtige mennesker.
I forsøget blev 45 mænd og kvinder i alderen 21-70 år med et forhøjet BMI fodret med en hel avocado om dagen og efter fem uger var der en signifikant mindre andel af den skadelige kolesterol i blodet. Gennemsnitlig 10 procent.
– Avocadoen har en stor mængde af antioxidanter og det er påvist, at den spiller en rolle i at forhindre eller mindske kredsløbssygdomme, står der bl.a. i tidsskriftet.
Den dårlige nyhed for miljøet er, at avocadoproduktion er yderst skadeligt. Dels kræver dyrkning enorme mængder vand, så man udtørrer de naturlige ressourcer, og dels er hele produktionen af den grønne vidunderfrugt ofte en del af dubiøse kartellers indtægt i både Mellemamerika og Centralamerika.