Tiden går langsommere og langsommere og på et eller andet tidspunkt i en fjern, fjern fremtid vil den gå helt i stå. Sådan helt bogstaveligt.

At forstå de basale spilleregler for, hvordan universet opfører sig, er ganske få mennesker forundt. Einsteins relativitetsteori til forklaring af universets struktur og tidens og tyngekraftens indflydelse på det, er ikke for lægfolk. Ja mange vil nok mene, at ideen om et uendeligt univers, som samtidig er krummende og i en eller anden grad afgrænset af sig selv, er lidt svært at begribe. Læg så dertil, at universet blev skabt ud af intet fra et punkt så lille, at det ingen omkreds havde, og på et tidspunkt, hvor der ikke eksisterede noget før , er sort, sort snak.

Det mystiske mørke stof 

Men for nogle er det om ikke forståeligt, så i hvert fald nogenlunde begribeligt, og for denne gruppe af dedikerede mennesker, har en af universets helt store gåder været, hvorfor universet ikke vare udvider sig, men udvider sig med accelererende hastighed. Ideen om den accelererende udvidelse, blev født, da forskere ved at studere lyset fra fjerne eksploderende stjerner, opdagede, at lysbølgerne blev trukket ud - ligesom lyden fra en bil efter den har passeret dig.

Den gængse forklaring har været - og nu bliver det i bogstaveligste forstand sort igen - været tilstedeværelsen af et særligt stof, som udfylder universets store tomrum. Stoffet kan ikke ses og rent faktisk ved ingen, om det eksisterer. Stoffet er på engelsk kendt under navnet dark energy .

På dansk går det under navnet mørkt stof , og teorien er, at dette usynlige stof, som Einstein vist faktisk først mente eksisterede og siden talte imod, modvirker tyngdekraften og ad den vej får universet til at blive et stedse mere og mere luftigt sted.

Tiden går i stå 

Men nu har Professor Jose Senovilla fra det baskiske universitet i Bilbao lanceret en ny og ikke mindre sort teori, beretter Channel 4 News.

Ifølge Jose Senovilla eksisterer der ikke noget mørkt stof. Vi er i stedet blevet narret til at tro, at universet udvider sig med accelererende hastighed. Tiden får nemlig udvidelsen til at gå langsommere, fordi den selv går langsommere.

I det daglige opdager vi ikke, at tiden går langsommere. Det er uendeligt lidt, tiden har mistet selv i hele menneskehedens historie. Men langsommere og langsommere går den altså ifølge professoren.

Hvis tiden siden universets skabelse - big bang -  gradvist er gået langsommere, vil det, når vi kigger ud i verdensrummet og ser lyset fra begivenheder, der fandt sted millioner eller milliarder år tilbage, ser vi lyset fra en tid, hvor tiden gik hurtigere og derfor ser det ud som om det hele går hurtigere end det rent faktisk gør.

Så sådan hænger det så sammen.