Københavns kommune er på vej med en handlingsplan for hovedstadens 7.210 børn, der vokser op i fattige familier. Fokus er på skolegang, lektiehjælp, fritid, ferier og på forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet.
Der skal et nyt og forstærket fokus på børn, som vokser op i familier, hvor økonomien er så stram, at der hverken er råd til ferie, kontingent til fodboldklubben eller overskud til lektiehjælp.
Københavns Kommune iværksætter nu en bred analyse af fattige børnefamiliers vilkår, som skal munde i en konkret handlingsplan til august. Ifølge socialborgmester Mia Nyegaard (R) lever ialt 7.210 børn i Københavns Kommune i dag i familier med fattigdom.
Mia Nygaard har taget initiativet til handlingsplanen, der netop er vedtaget i Borgerrepræsentationen.
- Vi skal have kigget på børnefattigdom med helt friske øjne og set på, hvad dælen vi gør ved det? Vi er for rigt et samfund til at have så mange børn, der lever i fattigdom, siger Mia Nyegaard.
Danmarks Statistik fokuserer på tre områder til at måle fattigdom
1) Lav indkomst - indkomstniveauet:
- Lavindkomst defineres som en indkomst, der er 50 procent under medianindkomsten. Der tages ingen hensyn til, om folk er studerende eller har en formue.
2) Relativ fattigdom - forbrugsmulighederne:
- Danmarks Statistiks mål for relativ fattigdom kigger både på lavindkomst, formue og regner studerende fra.
- Målt for indkomster i 2016 er grænsen på 117.000 kroner.
3) Økonomisk sårbarhed - selvoplevede indtryk:
Målingen bygger på en spørgeskemaundersøgelse, hvor en person skal svare ja til tre af fem følgende spørgsmål:
- Har svært ved at få pengene til at slå til.
- Har været bagud med betalingen af regninger.
- Kan ikke betale en uforudset udgift på 10.000 kroner uden at skulle låne.
- Har af økonomiske grunde ingen bil
- Har ikke råd til, at alle i husstanden holder mindst en uges ferie borte fra hjemmet.
UDVID 
Danmark har ikke længere nogen officiel fattigdomsgrænse, men Københavns Kommune er med udgangspunkt i kriterier fastlagt af Danmarks Statistik nået frem til, at der er 7.210 børn i fattige familier i hovedstaden.
Kriterierne handler blandt andet om familiernes indkomst, evne til at betale regninger til tiden og mulighed for at tage på ferie en uge om året.
Artiklen fortsætter under boksen.
Løftes i flok
København er den første kommune, som har valgt at udarbejde en egentlig handlingsplan med fokus på børnefattigdom. Flere af kommunens forvaltninger skal bidrage til arbejdet, der vil have fokus på børnenes skolegang, lektiehjælp, fritid, ferier og på forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet.
Mia Nyegaard lægger vægt på, at forældrene bliver inddraget og kalder det 'afgørende', at de er i job.
- Det er jo det, der reelt skal løfte en hel familie ud af fattigdom, siger borgmesteren og understreger ambitionen med indsatsen:
- Det enkelte barn skal gerne skulle kunne mærke det. Det er aldrig børnenes skyld, siger Mia Nyegaard.
Artiklen fortsætter under billedet
![]()
Københavns socialborgmester Mia Nyegaard (R) Københavns Kommune/presse
Københavns kommune vil følge op på børnenes trivsel med årlige opgørelser over, hvor mange børn, der lever i fattige familier.
Børns Vilkår og Mødrehjælpen kan se fordelene
I flere børneorganisationer er man positivt stemt over for Københavns Kommunes plan.
- Det er positivt, at der laves et grundigt stykke analysearbejde for at være klar over, hvor man sætter ind med bedst hjælp til børnene, så deres udvikling og trivsel sikres, siger direktør for Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.
Mødrehjælpen med direktør Ninna Thomsen i spidsen kan også se potentialet i en sådan plan, men hun mener dog også, at der er behov for, at civilsamfundet bliver inddraget:
- Der er brug for et kommuneslip, hvor kommunen tør give slip og lave flere partnerskaber med civilsamfundet, siger Ninna Thomsen.
Hun mener, at det er et fælles ansvar, at alle fattige børn eksempelvis har en mentor eller én, der følger med til fritidsaktiviteter.
Mødrehjælpens direktør peger også på sårbare gravide som en gruppe, der kan bruge ekstra hjælp. I Sydhavnen er et konkret samarbejde mellem Københavns Kommune og Mødrehjælpen i gang, hvor der netop er fokus på gravide sårbare.
Fælles ansvar
Hos Red Barnet mener seniorrådgiver Majbriit Borgmann også, at det er en god idé med en handlingsplan for hovedstadens udsatte børn:
- Jeg tænker, det er fuldstændig afgørende for børnene. Det kommer til at have en effekt for børn i Københavns kommune, at man nu vil arbejde systematisk med problemet, siger hun.
Majbriit Borgmann mener, at det er afgørende med en række initiativer og indsatser, som afbøder og nedbringer konsekvenserne for børn, der lever i fattige familier.
- Vi tror på, at det er vigtigt at slå fælles ring om børnene, som vi eksempelvis allerede gør det med indsatsen FritidsGuiderne. Her finansierer Københavns Kommune udsatte børns kontingent, så de på lige fod med andre børn kan gå til badminton, spejder og svømning, og Red Barnet skaffer frivillige, der kan følge børnene derhen, siger Majbriit Borgmann.