Det er muligt uden de store anstrengelser at udvide arbejdsmarkedet med 100.000 personer. Sådan lyder det fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, i en ny analyse.
Analysen har kigget på to grupper i samfundet, hvor AE vurderer, at der er et potentiale, der kan bruges til at afhjælpe problemer med mangel på hænder i nogle brancher.
Det er de ufrivilligt deltidsansatte. Og så er det de 'øvrige AKU-ledige'. Det er ledige, der ikke får en offentlig ydelse i form af for eksempel kontanthjælp eller dagpenge, men har søgt job inden for fire uger (se faktaboks).
Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørsted kalder de to grupper en "uudnyttet reserve".
Næstformand i LO Ejner K. Holst mener også, at analysen viser, at potentialet for at hente arbejdskraft internt i Danmark fortsat er stort.
- Denne analyse viser, at der stadig er dansk arbejdskraft at få, og det er til gavn for samfundet, virksomhederne og de ledige selv, hvis vi får dem i arbejde.
- Det er ikke fordi, at vi har noget imod udlændinge, vi synes bare, det er fornuftigt at bruge den danske arbejdsreserve først, inden vi kaster os ud i de store slagsmål om eksempelvis beløbsordninger i forhold til udenlandsk arbejdskraft, siger Ejner K. Holst.
LÆS: DI vil åbne for udlændinge: "Det handler ikke om billig arbejdskraft"
DI: Misvisende at tale om 'jobkø'
Underdirektør for Løn og Arbejdsmarkedspolitik i Dansk Industri Steen Nielsen er ikke af den overbevisning, at de 'øvrige AKU-ledige' kan betegnes som en reserve, der bare står klar til at tage over, hvor der er mangel på hænder.
- Jeg kan ikke så godt lide ordet jobkø. Det får en til at tænke på, at der står mennesker i en kø, der bare venter på at komme ind. Det er meget misvisende, fordi de fleste i Danmark er ledige i meget kort tid. Så de er egentlig på vej mellem to job og tæller så med i ledigheds-statistikken i overgangen, siger Steen Nielsen.
Dansk Industri vurderer dog, at der er muligheder for at drage nytte af de deltidsansatte, der ønsker at arbejde længere. Men ifølge Steen Nielsen kræver det også, at de ansatte indstiller sig på, at det kan blive nødvendigt at være mobile og skifte branche, hvis drømmen om fuldtid skal gå i opfyldelse.
Jobnet, jobcenter og fagforeninger
I januar kom det frem, at kun 1,3 procent af de virksomheder, der angav at have søgt forgæves efter medarbejdere, havde brugt alle tre officielle kanaler til at søge medarbejdere. Det vil sige fagforeninger/a-kasser, jobcentre og jobnet. Det fik formand i fagforeningen 3F, Per Christensen, til at beskylde arbejdsgiverne for 'hykleri'.
LO næstformand Ejner K. Holst er også overbevist om, at virksomhederne kan gøre mere for at rekruttere.
- Det er ikke et ublu krav at sige til virksomhederne, at de skal stramme ballerne og synliggøre de her jobåbninger, hvis de vil gøre sig forhåbninger om, at nogle vil søge dem. Alt for mange bruger ikke de offentlige systemer, men hvisker bare ned i en skuffe, når de mangler folk. Det kræver jo, at ledige skal være synske, hvis de skal vide, at der er et job at få, siger Ejner K. Holst.
Også hos AE vurderer man, at arbejdsgiverne kan gøre mere for at komme de ledige i møde.
- Arbejdsgiverne kan gøre sig mere umage, når det handler om at udnytte de ressourcer, der er. Vi kræver, at de arbejdsløse skal søge job meget intensivt, og vi har nogle meget stramme rådighedskrav til dem.
- Men der skal altså to til en tango, og derfor skal virksomhederne også blive bedre til at tale sammen med jobcentrene, siger Erik Bjørsted fra AE.
Hos Dansk Industri lægger Steen Nielsen dog ikke så meget i, at ikke alle virksomheder bruger alle kanaler til at søge medarbejdere.
- Jeg synes, at virksomhedernes opfindsomhed, når de søger folk, er stigende. De tager forskellige metoder i brug. Derfor lægger jeg ikke så meget vægt på, at det kun er meget få, der søger gennem de tre kanaler, siger Steen Nielsen.
Fremtiden kræver handling
Der er delte meninger om, hvor stort problemet med generel mangel på arbejdskraft egentlig er. Erik Bjørsted fra AE erkender, at der allerede nu er brancher, der kæmper med mangel på arbejdskraft.
- Men vi står ikke på grænsen til overophedning på arbejdsmarkedet, som mange frygter. Derfor er det stadig vigtigt, at vi griber ind i tide og får uddannet flere faglærte, styrker uddannelserne og opkvalificerer flere ufaglærte til faglærte, siger Erik Bjørsted.
Steen Nielsen understreger også behovet for at styrke uddannelserne og opfordrer virksomhederne til at tage flere lærlinge og elever ind.
- Det er vigtigt, at der uddannes flere af de faglærte, vi mangler - såsom mekanikere, elektrikere og smede. Den mangel bliver kun værre de kommende år, fordi vi i mange år har forsømt at uddanne tilstrækkelig mange. Det skal vi have ændret på, siger Steen Nielsen.
I Danmark opererer vi med tre ledighedsregistre. Den såkaldte AKU-ledighed og den registrerede ledighed med og uden aktiverede.
Den registrerede ledighed inklusiv aktiverede kalder vi også bruttoledighed. Den var 116.000 personer i 2017.
AKU-ledigheden baserer sig på den årlige Arbejdskraftundersøgelse (AKU), der laves af Danmarks Statistik. Ifølge AKU-opgørelserne fra 2017 var der 171.000 ledige.
At AKU-ledigheden er højere skyldes, at registerledigheden kun kigger på antallet af jobparate dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere.
En del personer falder derfor udenfor registerledigheden men ind under AKU-opgørelserne. Det er personer uden for ydelsessystemet, der har søgt job inden for 4 uger og er klar til at starte i arbejde. Jobsøgende studerende tæller også med i AKU-ledigheden.
Gruppen, der kaldes 'øvrige AKU-ledige', udgjorde 55.000 personer i 2017.
De øvrige AKU-ledige udgør ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd en af de oversete grupper af ledige.
Den anden er de ufrivilligt deltidsansatte. Dem var der 97.000 af i 2017, viser en særkørsel LO har lavet i AKU-opgørelserne.
De ufrivilligt deltidsansatte vægtes med 1/2, da de cirka arbejder halvt så meget som fuldtidsansatte i gennemsnit.
Samlet set giver det altså 75.000-100.000 personer, alt efter om man vægter de 'øvrige AKU-ledige' med 1/2 eller 1. Grunden til at AE laver to regnestykker er fordi, der ikke foreligger oplysninger om, hvor mange timer de 'øvrige AKU-ledige' vil arbejde - nogle vil måske fuldtid og andre deltid.
Regnestykkerne:
Øvrige AKU-ledige vægtet med 1:
55.000 øvrige AKU-ledige + (97.000 ufrivilligt deltidsansatte/2) = 103.500 personer
Øvrige AKU-ledige vægtet med 1/2:
(55.000 øvrige AKU-ledige/2) + (97.000 ufrivilligt deltidsansatte/2) = 76.000 personer
Kilde: Analysen 'Oversete ledige øger jobkøen med op imod 100.000 personer', Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.