Fem opkald i juli. Ni opkald i august.

Der har ikke været meget pres på Beskæftigelsesministeriets job-hotline, der skal hjælpe virksomheder med at finde arbejdskraft, de seneste måneder. Heller ikke selv om beretningerne om mangel på arbejdskraft har givet genlyd i medierne.

NYHEDER

Læs også:

Her får borgerne 16.500 kroner om måneden - uden at arbejde

Ifølge en opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet har Jobservice Danmark, som huser hotlinen, modtaget ialt 121 opkald i hele 2018. De seneste to måneder har 14 virksomheder henvendt sig. 

Den beskedne interesse for at få ministeriets assistance til at finde den efterspurgte arbejdskraft på tværs af kommunegrænser, understreger ifølge forbundssekretær i 3F, Søren Heisel, at debatten 'er blæst ud af proportioner.'

NYHEDER

Læs også:

Eftertragtet snedker med opsang: "Det er jo ikke moderne at være håndværker mere, men..."

- Hvis der virkelig var så stort et behov for arbejdskraft, som vi har hørt politikere og arbejdsgivere beklage sig over, så er det da pudseløjerligt, at der i juli og august kun har været 14 opkald til Beskæftigelsesministeriets landsdækkende jobformidling til virksomhederne, siger Søren Heisel.

Den landsdækkende hotline blev åbnet i 2014 for at hjælpe virksomheder med at finde arbejdskraft og til at få hurtig kontakt til jobcentre på tværs af kommunegrænser. Hotlinen slår sig op på at være virksomhedernes 'direkte linje til nye medarbejdere.'

I Dansk Industri er underdirektør Steen Nielsen umiddelbart overrasket over, så lidt pres der har været på ministeriets hotline de seneste måneder. 

- Det er ikke meget, siger Steen Nielsen om de 14 opkald, som hotlinen har modtaget i juli og august.

NYHEDER

Læs også:

Er der kamp om din arbejdskraft? Se listen her

Ifølge DI-chefen kan det være et udtryk for, at virksomhederne ikke kender til den særlige telefon-linje.

-  Og i de tilfælde hvor virksomhederne har en kontakt med beskæftigelsessystemet, så er det nok meget oftere til det lokale jobcenter. Hotlinens funktion er jo egentlig at hjælpe de virksomheder, der ikke kender det lokale jobcenter og ikke ved, hvor de skal henvende sig. Det er der sikkert ikke ret mange, der er opmærksomme på, vurderer Steen Nielsen.

Senest er debatten om mangel på arbejdskraft blusset op, efter at Dansk Industri præsenterede en analyse, der konkluderer, at danske virksomheder samlet set kunne beskæftige 45.000 flere personer, hvis der ikke var mangel på arbejdskraft. Analysen, der bygger på svar fra 466 af DIs medlemsvirksomheder, er lanceret op til organisationens topmøde, der finder sted i København tirsdag.

NYHEDER

Læs også:

Jysk 3F-formand raser over DI: Import af udenlandsk arbejdskraft er ren løntrykkeri

I DI taler underdirektør Steen Nielsen om 'en kollossal fremgang på arbejdsmarkedet' - også på 3Fs område. 

- Derfor er det heller ikke mærkeligt, at der er virksomheder, der har svært ved at finde medarbejdere. Jeg synes, at det er meget tydeligt, og jeg undrer mig nogle gange over, at 3F tilsyneladende ikke har opdaget det, siger Steen Nielsen.

I 3F undrer det imidlertid forbundssekretær Søren Heisel, at kun et fåtal af de virksomheder, der har problemer med at skaffe folk, hverken kontakter jobcentret, de relevante a-kasser eller slår de ledige stillinger op.

- Vi anerkender, at der kan være lommer på det danske arbejdsmarked, som kan opleve mangel på arbejdskraft lige nu. Men det er et tilbagevendende mønster, at arbejdsgivere, der beklager sig, ikke slår stillingerne op, og i 3F besætter vi 98 procent af de jobordrer, vi får ind, siger Søren Heisel.

NYHEDER

Læs også:

100.000 oversete ledige kan afhjælpe mangel på hænder