2015 blev endnu et år med passagerfremgang for det norske lavprisflyselskab Norwegian, der dermed kunne notere sit indtil videre bedste år.
Det fortæller selskabet i forbindelse med sin opgørelse over trafikken i december.
Samlet fløj 25,8 millioner mennesker med Norwegian i 2015, hvilket er to millioner flere end i 2014. Gennemsnitligt var 86 af 100 flysæder fyldt i året mod 81 i 2014.
- Vi er meget glade for, at stadig flere vælger at flyve med os; ikke mindst i nye dele af verden, hvor vi har satset det sidste år.
- Det er også glædeligt, at vi, i et år med mange nye ruter, fylder flyene endnu bedre end tidligere, skriver administrerende direktør Bjørn Kjos i en pressemeddelelse.
Fremgangen er hjulpet af, at Norwegian i 2015 begyndte at flyve længere distancer til den amerikansk vest- og østkyst samt Caribien.
I december alene fløj Norwegian 1,8 millioner passagerer, små 10 procent flere end i december 2014.
- I december har rejselysten været stor både på det skandinaviske og europæiske marked, skriver Bjørn Kjos.
Med fremgangen ligner det, at Norwegian har haft en særdeles godt 2015. I årets ni første måneder omsatte Norwegian for 17,2 milliarder norske kroner mod 15,0 milliarder i samme periode 2014.
2014 gav et rungende minus på 1,1 milliarder norske kroner for Norwegian, da man blev ramt af en svag norske krone og havde investeret voldsomt i nye fly til langdistanceruterne.
I de første ni måneder af 2015 kunne Norwegian notere sig et plus på 620 millioner norske kroner.
Selskabet offentliggør sit årsregnskab 11. februar.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.