I en undersøgelse fra 2015 foretaget af Analyse Danmark for Riberhus blev over 1.000 personer mellem 18 og 56 år spurgt om deres pausevaner, og resultatet viste, at cirka 55 pct. holdt færre en tre pauser om dagen – og dette var inklusiv frokost og toiletpauser.
Stresskonsulent og foredragsholder Helle Bentzen fortæller, at de manglende pauser i danskernes hverdag hænger sammen med, at vi lever i en kultur, hvor det er prestigefyldt at være effektiv. Og vi vil nødig have, at omverdenen skulle se os som andet end værende dette.
– Vi har jo alenlange huskelister i hovedet, som vi krydser af i løbet ad dagen. Der er så ufattelig meget, vi gerne vil, forklarer Helle Bentzen.
– Men kroppen er ikke altid med. Vi er simpelthen ikke altid til stede i nuet, selv om alle undersøgelser viser, at det er dér, vi er lykkeligst. Vi mærker ikke altid efter dybt inde, hvordan vi har det: Er vi kede af det? Glade? Har vi brug for hjælp? Burde vi måske sige nej til nogle aftaler? Desuden gør den nemme tilgang til alle de sociale medier med al deres underholdning og nyhedsstrømme situationen mere kompliceret. Den »gamle del« i hjernen, det limbiske system, vil have det gode og rare, og vi ved jo, at der bag den lille skærm gemmer sig en masse sjov og ballade, men ofte får vi også en masse andet, når vi tjekker vores mobiler. Heriblandt nyheder og informationer, der ikke altid gør os glade og underholdt.
Sover du dårligt? Her er tre naturlige veje til en bedre nattesøvn
Skuffemad til frokost
Helle Bentzen fortæller, at ikke engang den halve times frokostpause sætter vi altid tid af til – og så bliver det bare til mad, man måske har liggende i skuffen indtaget foran pc’en, mens der arbejdes – og dette er ikke sundt – af flere grunde.
– Ud over at hjernen ikke får pause fra opgaverne, går vi også glip af det sociale, der ligger i at gå samlet hen i kantinen og snakke om noget andet. Og det er vigtigt, at man rent faktisk byder ind med andre emner end det arbejde, man sidder fordybet i, understreger Helle Bentzen.
– Vi kender alle kollegaen, der tager udfordringerne fra arbejdet direkte med til snakken over frokost, og det dur ikke. Man skal aftale, at ved frokostpausen tales der om noget andet, ellers bliver det ikke det helle fra tankerne, man rent faktisk har brug for. Det med at lave pause-aftaler med sine kolleger og ikke mindst sig selv, er i det hele taget ikke nogen dårlig idé, siger Helle Bentzen.
Det er vigtigt at sørge for at få nok B-vitaminer: Læs hvorfor her
– Ligesom du har en huskeliste, hvor der står nedfældet alle mulige andre opgaver, så skriv også pauserne på listen. Lav en regel med dig selv om – og måske også dine kolleger – at du hver time f.eks. holder en lille pause. Sæt evt. en alarm, hvis du glemmer det. Hold altid frokostpausen væk fra pc’en, og læg også såkaldte mikropauser ind i din arbejdsdag. Det kan være et minut, hvor du bare trækker vejret dybt, lukker øjnene, strækker dig grundigt eller lige rejser dig fra stolen og går en lille runde, henter noget vand, går uden for bygningen, på toilettet eller ind i et tomt lokale. Gør det evt., når du har afsluttet et telefonopkald, en opgave eller lignende. Undersøgelser viser, at en mikropauser på mellem 30 sekunder og fem minutter kan øge dit fokus med 15 pct. Hvis du sidder foran en computer og arbejder det meste af dagen, vil blot 15 sekunders pause hver 10. minut reducere din træthed med helt op til 50 pct., og hvis du regelmæssigt holder to minutters pause, kan du øge din effektivitet med mere end 10 pct., fortæller Helle Bentzen.
Hjernen arbejder videre
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt al den pausesnak nu også har noget på sig, så prøv blot at gå en lang tur, imens du er i gang med en vigtig opgave, der driller, og som du bare ikke kan komme videre med.
– Du er ved at blive tosset, er gået helt i stå og tænker, det også kan være lige meget det hele – og så går du en tur, og her sker der det lidt mirakuløse, at hjernen arbejder videre på det ubevidste plan.
– Den fortsætter med andre ord uden for din bevidsthed. Forskningen har fastslået, at det er andre områder af hjernen, der tager over. Et netværk, der øger din kreativitet og motivation og gør dig mere opmærksom og dermed effektiv.
– Netværket bygger bro mellem forskellige dele af din hjerne, og arbejder altså for dig, mens du holder pause, og hjælper dig med at løse problemer, gør dig bedre til at huske, hvad du har lært tidligere og blive klar til nye udfordringer. Men det sker altså kun, når du holder pausen og slipper opgaven. Og ofte vil man komme tilbage til det, der drillede, og gå til det med en helt ny, konstruktiv tilgang. Jeg plejer at sige, at det at holde pauser er lige så vigtigt for din hjerne, som vitaminer er for din krop, fastslår Helle Bentzen, der heller er ikke i tvivl om, at pauser virker stressforebyggende.
Sådan slipper du af med energityvene i dit liv: Få guiden her
Og der har hun videnskaben med sig, og derfor er det også så vigtigt, vi planlægger dem ind i vores arbejdsdag, inden vores hjerner bliver ukoncentrerede – og det bliver de, understreger hun.
– Du kan sammenligne din hjerne med en pc eller en motor – de brænder også ud, hvis de kører nonstop. Eller med dine muskler generelt i kroppen – de skal også have en pause indimellem. Resultatet af videnskabelige undersøgelser viser, at når man har arbejdet på en opgave i ca. halvanden time, så ændres processen i hjernen, skifter karakter og bliver ukoncentreret – dette er ikke noget, man selv kan styre.
Hjernen restituerer og sorterer alle de indtryk, den har fået, når den holder pause. Og det er også, når vi holder pause, at der er tid, ro og overskud til at mærke efter indeni. Hvis vi bare knokler løs nonstop, bliver vi først ufokuserede, mindre effektive og siden rastløse og kan opleve hukommelsestab, søvnproblemer, forhøjet blodtryk, muskelspændinger og komme i farezonen, hvad angår at få decideret stress.
Grundlæggende er vores hjerner slet ikke byggede til det meget langvarige fokus på en enkelt situation eller opgave, som det ellers ofte forventes nu om dage, ikke mindst i arbejdssituationer. Vores hjerner er nemlig konstant opmærksomme og på vagt over for ændringer – i tidernes morgen var det et spørgsmål om liv og død at have denne evne.
Stirre ud i luften
Det er selvfølgelig ikke kun på arbejdet, vi skal sørge for at lægge de små afbræk ind – de er ligeså vigtige derhjemme. Også selv om mange af os vil mene, at vi ikke har tid til det. Men den køber Helle Bentzens ikke helt.
– Det er først og fremmest vigtigt, at man beslutter sig for det. Lægger en plan – og husker på, at gør man, som man plejer, får man, som man plejer. Autopiloten tager simpelthen over, og er du vant til at tjekke mails og nyheder, lige inden du skal sove, ja, så skal du aktivt beslutte dig for ikke at gøre det.
– Når det er sagt, skal man også huske på, hvor lille en indsats og investering, der egentlig skal til, for at man virkelig forebygger stress og rent faktisk bliver mere effektiv. Vi er jo ikke ude i, at man absolut skal meditere dybt i længere tid dagligt, meget mindre kan gøre det.
– Man kan f.eks. lige sætte sig ti minutter med en kop te og stirre ud i luften, når man kommer fra arbejde, inden man skal i gang de praktiske ting. Beslut det, og læg gerne den lille pause ind fra én overgang til en anden i din hverdag. Tænk efter, hvor det rent faktisk vil give noget for dig. Og glem det med den dårlige samvittighed – det er rent faktisk sundt for dig at gøre det.