Vi har fået en god start. Men der er stadig lang vej igen, før der er en mere rimelig fordeling af den økonomiske byrde blandt de 29 Nato-lande.
Sådan lyder meldingen fra Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, tirsdag på et pressemøde i Bruxelles.
Han siger, at i 2014 ramte kun tre lande Natos mål om at bruge to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar.
- I år forventer vi, at otte allierede når målet. Og i 2024 forventer vi, at mindst 15 allierede vil bruge to procent af bnp eller mere på forsvar, siger Stoltenberg og fortsætter:
- Det er væsentlige fremskridt og en god start. Men vi har stadig lang vej igen.
På et topmøde i Wales i 2014 blev alle Nato-landene enige om at arbejde hen imod at bruge to procent af deres bruttonationalprodukt på forsvar i 2024.
Danmark ligger med 1,17 procent langt under Nato-målet. Men det nye forsvarsforlig ventes at bringe Danmark op på 1,3 procent i 2023.
USA har med Donald Trump som præsident truet med at "moderere" sit engagement i Nato, med mindre de andre Nato-lande begynder at bruge mere på deres eget forsvar.
Det ligger dog ikke klart, hvad der mere præcist ligger i den trussel, hvis den skulle føres ud i livet.
USA bruger langt mest på forsvar blandt alle Nato-lande. Både målt i penge og i procent af bnp.
Sidste år brugte amerikanerne 3,58 procent af deres bruttonationalprodukt på forsvar.
Derudover var det kun Storbritannien, Estland, Polen, Rumænien og Grækenland, der i 2017 levede op til Natos pengemål.
Nato har også et mål om at bruge 20 procent af forsvarsbudgettet på udstyr. Og det mål opfylder Danmark stort set.
Et tredje mål er, at medlemslandene skal stille med mandskab, når Nato kalder på folk til missioner og operationer.
Det gør Danmark, men der er ikke udviklet en metode, der måler den del af indsatsen i Nato.
Alle Nato-lande har før et forsvarsministermøde i Bruxelles onsdag og torsdag afleveret nationale handlingsplaner, der viser, hvordan de har tænkt sig at leve op til Natos mål om at bruge mere på forsvaret.
I januar blev regeringspartierne sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre enige om et forlig, der tilfører forsvaret 12,8 milliarder kroner ekstra frem mod 2023.
Forliget blev positivt modtaget i Nato.
- Det er vigtigt for vores sikkerhed, og vi opfordrer Danmark til at fortsætte denne vej, sagde en Nato-talsmand.
/ritzau/