En afbrækket arm ligger på bordet. Den skal passe med det udstyr, som specialestuderende på SDU Thiusius Rajeeth Savarimuthu er ved at udvikle.
Heldigvis er det kun en arm fra en mannequin-dukke, men om få år kommer der måske til at ligge en rigtig arm i Thiusius Rajeeth Savarimuthus maskine – eller nærmere robot, for den kan selv tage nogle beslutninger, som en maskine ikke kan.
»Den skal kunne tage en blodprøve på en patient. Men det er selvfølgelig vigtigt, at den ved, om den rammer blodåren, og om den skal stoppe, hvis patienten flytter sig for meget. Hvis bare patienten flytter sig en lille smule, så tror jeg godt, robotten kan følge med,« fortæller Thiusius Rajeeth Savarimuthu.
Det er nærmeste fremtid.
Robottraktor
Men set bare en anelse længere ud i fremtiden, om 10 år, vil der være sket en mindre revolution inden for landbruget.
Hvis det står til lederen af SDU"s nye robotlaboratorium, Anders Stengaard Sørensen, så vil han og eleverne have udviklet robot-traktorer, der kan erstatte den traditionelle traktor. Og robot-traktoren kan meget mere. Den kan selv foretage prøver, men også lue og i det hele taget pusle om afgrøderne. Samtidig fodrer robotten sin landmand med informationer. Han sidder hjemme i kontoret med en pc, hvor et antal skærme er tilsluttet. Landmanden giver ordrer til alle landbrugsvirksomhedens robotter, der farer rundt på de omkringliggende jorder. Avancerede GPS-systemer og stærke computere, målt i nutidens regnehastigheder, sørger for, at robot-traktoren hverken kører afgrøderne over, kører ud på trafikerede veje eller ligefrem stikker af.
Økologisk
Og landbruget, hvor robotterne arbejder, er formentlig økologisk.
»Netop den økologiske dyrkningsform vil få stor gavn af selvkørende robotter. Økologiske afgrøder kræver jo en nænsom hånd, og det er de konventionelle landbrugsmaskiner ikke egnede til, da de er designede til stordriftsfordele. De er for voldsomme, og derfor vil der være efterspørgsel, siger Anders Stengaard Sørensen.
Han forventer en ny automationsbølge inden for landbruget. Derfor er robotlaboratoriet allerede nu i dialog med Dansk Jordbrugsforskning.
Lægens assistent
Også inden for sundhedsvæsnet vil der være robotter på hospitalsgange og i operationsstuer, inden der er gået 10 år.
»Sundhedssektoren vil med den stigende ældrebyrde og generelle personalemangel få et voldsomt behov for automation af en række funktioner, der i dag udføres af personale. Så det bliver også et felt, hvor vi vil arbejde. Robotten, der kan tage blodprøver, er et behov, hvor vi allerede er i gang – på forespørgsel fra en overlæge – med at frigøre de personaleressourcer, der normalt skal tage sig af blodprøver,« fastslår Anders Stengaard Sørensen.
Teknologi er moden
Men også assistenter til kirurger vil efter al sandsynlighed dukke op.
Hvad der bremser mange robot-fans" vildeste drømme, er i virkeligheden slet ikke teknologiens formåen.
»I virkeligheden er teknologien moden til mange af de projekter her. Det handler langt mere om efterspørgsel, altså penge. Jeg vil sige det på den måde, at der stort set ingen begrænsninger er for, hvad det skal være. Spørgsmålet er i stedet: Hvad er rentabelt?« siger Anders Stengaard Sørensen.
Side 4