Som flygtningefamilie kan det danske samfund virke som en uoverskuelig jungle af bureaukrati og uigennemskuelige ansvarsområder.
Før i tiden var hver flytningefamilie i Assens i kontakt med 17-18 forskellige aktører for at få hverdage til at hænge sammen, og det gjorde integration næsten umulig. Det fortæller Jacob Lundgaard, der er virksomhedskonsulent i Assens Kommune.
I 2009 var han med til at starte et pilotprojekt, der havde til formål få flere flygtninge i gang med en uddannelse eller i job. Nu to år efter er han fuld af begejstring.
"Det bedste er, at vores nydanskere - vores flygtninge - de får et tryggere og et nemmere liv i Danmark, de første tre år, de er her, med færre problemer og større chance for, de kan få indfriet deres drømme om arbejde ud uddannelse," siger han til Newspaq.
Med projektet får hver familie én kontaktperson eller tovholder, der via samtaler med familien finder ud af, hvad familiemedlemmerne kan og vil. Derefter formidler kontaktpersonen oplysningerne videre til skoleledere, pædagoger, SSP-folk, arbejdsgivere, og hvem der ellers kunne være relevante.
"Det betyder en voldsom tidsbesparelse, det betyder besparelse til tolke, og så betyder det besparelser på den kasse, vi betaler kontanthjælp fra, for der er langt flere, der kommer i uddannelse, og der er flere, der kommer i arbejde."
Tallene bekræfter Jacob Lundgaards påstand. Hvor 13 procent af kommunens nydanskere før var i uddannelse, er 35 procent nu i gang. På arbejdsfronten er projektet også en succes. Før var to procent i job i modsætning til 20 procent i dag.
I Assens skal de ansætte en enkelt ekstra konsulent, men Jacob Lundgaard mener altså, at den lønning ikke er noget i forhold til de penge, kommunen kommer til at spare.