Det er kun få dage siden, en talsmand bekræftede, at sangerinden Miley Cyrus og hendes kæreste, skuespilleren Liam Hemsworth havde brudt forlovelsen.
Men Liam Hemsworth, der blandt andet er kendt fra filmen "Hunger Games", spilder bestemt ikke tiden.
Han kysser nemlig allerede med en anden.
På paparazzi-billeder, der lige nu florerer på nettet, kan man se, hvordan den unge Hemsworth tilsyneladende har kastet sin kærlighed på en ny pige - nemlig den 23-årige sangerinde og skuespillerinde Eiza González.
Liam Hemsworth havde ellers været på knæ for Miley Cyrus, der havde takket ja til frieriet, men noget er altså gået galt for de to unge superstjerner, der var kærester i flere år.
Miley Cyrus har været en del i vælten på det seneste efter en skandaløs optræden ved MTV Video Music Awards, hvor hendes tunge og bagdel fik mange til at ryste på hovedet.
Se billederne af Hemsworth og hans nye flirt her: http://uk.eonline.com/photos/9881/liam-hemsworth-eiza-gonzalez-s-steamy-makeout-session/314366
Newspaq