I fremtiden skal det være op til Danmarks udlændingeminister at beslutte, om landet skal modtage nogle af de svageste flygtninge - og i givet fald hvor mange.
Det mener den siddende udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg (V), der i Berlingske bebuder et opgør med det nuværende system, hvor Danmark i snit modtager 500 af de såkaldte FN-kvoteflygtninge hvert år.
Samtidig har hun endegyldigt afvist at tage imod knap 1000 kvoteflygtninge, der skulle være kommet til landet i 2016 og i år.
Men det er "dybt pinligt" for Danmark og "en farlig vej at gå", mener Tim Whyte, der er generalsekretær i menneskerettighedsorganisationen Mellemfolkeligt Samvirke.
- Vi er kendt som et land, der har værdierne i orden og kan tage et humanitært ansvar. Og det er lige præcis det, der gør, at vi som et lille land kan sidde med ved bordet, når man skal forhandle om internationale aftaler og løsninger.
- Den måde, vi skal løse nogle af de største flygtningestrømme siden Anden Verdenskrig, er ved at lave fælles aftaler. Lige nu har vi én fælles aftale i verden, og det er kvoteflygtningesystemet, siger Tim Whyte.
Han mener, at Danmark diskvalificerer sig for i fremtiden at sidde med ved forhandlingsbordet, hvis Støjbergs forslag bliver vedtaget.
- Hvis Danmark ikke vil bakke op om den eneste løsning, der er, har vi i virkeligheden ikke nogen troværdighed tilbage, når vi skal forhandle med andre lande, siger generalsekretæren.
Trods et faldende antal asylansøgere og større succes med at få flygtninge i arbejde fastholder Inger Støjberg, at der er behov for "et pusterum".
- Det handler om, hvordan de, der er kommet hertil, klarer sig. Og der har vi stadig en meget stor opgave foran os. Og at hver tredje arbejder, betyder jo ikke, at integrationsopgaven er løst, siger hun til Berlingske.
Det tolker generalsekretær Tim Whyte, som "at regeringen toner rent flag":
- Vi må konstatere, at regeringen har sagt, at Danmark faktisk slet ikke ønsker at bidrage til internationale løsninger, siger han.
/ritzau/