Søndag høstede mauretanerne de første spæde frugter af det frø, som landets militær såede for lidt over et år siden. I august sidste år væltede militæret den diktatoriske præsident ved et ublodigt kup og lovede befolkningen et demokratisk land.
Første skridt på vejen var søndagens valg, hvor mauretanerne skulle stemme om, hvem der skal sidde på de 95 taburetter i landets nationalforsamling og de 219 kommunale poster.
»Mauretanerne forstår nu, at det ikke er præsidenten, som har al magten, men folket,« siger taxachauffør Boubacar Sall ifølge Reuters.
Befolkningen i det vestafrikanske land, der er blandt verdens absolut fattigste, er delt mellem de etniske afrikanere i syd og araberne i nord. Og opdelingen mellem grupperne ventes at give genlyd i valgets resultat, fordi krydset formentlig bliver sat ud for kandidater med samme hudfarve som vælgeren.
Mange mauretanere håber derfor, at valget vil udfordre landets dominerende elite, der har lys hud og aktier i Afrikas olieproduktion.
»Jeg har bestået mine eksamener, og jeg taler godt arabisk, men jeg kan ikke få et godt job på grund af det her,« siger nattevagt Billal Ould Simbara, mens han rører ved sin hud, skriver Reuters.
Ifølge iagttagere flokkedes mauretanerne til stemmeboksene, og der var lange køer foran valgstederne allerede inden, de åbnede. BBC?s korrespondent i Nordafrika kaldte stemningen i landet »en tørst efter demokrati«.
Selvom valget i sig selv er et eksperiment i Mauretanien, forsøger militæret sig også med nye regler for, hvem der har lov at stille op. Tidligere har det været forbudt at entrere som islamisk politiker, men under søndagens valg var det alligevel muligt at stemme på uafhængige kandidater, som er moderate islamister.
Det er 15 måneder siden, præsident Maayouia Ould Sid Ahmed blev viftet af pinden efter 21 år ved magten. Der har ikke tidligere været afholdt folkeafstemninger i Mauretanien, så det var en førstegangsoplevelse, da mauretanerne i juni vedtog, at en præsident fremover kun kan sidde fem år ad gangen.
Søndagens valg bliver efterfulgt af et senatvalg til januar, og to måneder senere skal Mauretaniens godt én million stemmeberettigede indbyggere vælge, hvilken præsident de vil have til at lede landet.