Krigen i Ukraine fylder i fjernsynet, radioen, aviserne, de sociale medier og de daglige samtaler.
Men for en del fylder bekymrede tanker så meget, at det kan gå ud over dagligdagen. Psykiatrifonden har opgjort, at siden invasionens start har 12 procent af henvendelserne til deres rådgivning været udløst af krigen.
- Når der sker kæmpestore begivenheder i Danmark eller verden, er der en tendens til, at dem, der allerede er bekymrede, eller har en bekymringstendens, får trigget noget angst, fortæller Kasia Kalinowska, som er psykolog hos Psykiatrifonden.
Angst er dog ikke forbeholdt nogle bestemte mennesker. Alle kan blive ramt, men der er stor forskel på i hvor høj grad.
Angsten fungerer som en ond cirkel. Du kan mærke de ubehagelige symptomer som hjertebanken, høj puls og svedige håndflader, og så konstaterer du, at det er farligt. Men det er ikke rigtigt.
Nogle forsøger at dulme angsten med sikkerhedsadfærd eller undgåelsesadfærd.
- Med sikkerhedsadfærd kommer man til at gøre noget, der får en igennem en situation, men ved hjælp af en falsk kontrolfølelse. Det kan eksempelvis være ved at google alle de informationer, man kan, om krigen eller at følge flyradar-apps.
- I udgangspunktet overkommer man altså situationen, men det er med til at vedligeholde angsten på den lange bane, siger Kasia Kalinowska.
Undgåelsesadfærd kommer modsat til udtryk. Det kan være, at man slukker for alle medier og nyheder og undgår at læse om krigen. Det kan også være, at man begynder at blive hjemme og isolerer sig.
I stedet bør man prøve at finde en accept af, at man reagerer. Og så skal man være ærlig omkring, hvordan man har det. Det siger Heidi Frølund Pedersen, som er ph.d. og lektor i psykologi på Aarhus Universitet.
- Det er okay at blive påvirket. Nogle bliver angste og ængstelige, nogle bliver vrede over uretfærdigheden, og andre bliver sorgfulde. Der er ikke noget, der er mere eller mindre rigtigt, siger hun.
Dernæst handler det om at acceptere, at der er meget, man ikke har kontrol over. Men man kan komme til stede her og nu i det, man har kontrol over.
Det kan eksempelvis være, at det hjælper aktivt at tage nogle pauser fra nyhedsstrømmen.
Derudover kan man øve sig i at flytte sin opmærksomhed, siger Kasia Kalinowska.
For hvis man bliver bedt om ikke at tænke på en lyserød elefant, er det alligevel det første, man gør. Men hvis tanken om den lyserøde elefant godt må være der, så forsvinder den stille og roligt igen.
Man kan også afsætte et bestemt tidsrum til bekymringstankerne senere på dagen - eksempelvis klokken 17. Typisk har den værste bekymring lagt sig i mellemtiden.
Handling kan også være en måde at håndtere sine bekymringer på, siger Heidi Frølund Pedersen. Det kan eksempelvis være ved at donere penge til nødhjælp eller åbne sit hjem.
- Lokalt i kommunerne bliver der måske efterspurgt, at man kan have nogle boende, have venskabsfamilier eller hjælpe nogle på plads, siger hun.
I nogle tilfælde er det nødvendigt at søge professionel hjælp. Og med psykiske lidelser gælder det, at jo tidligere indsats, jo bedre prognose, siger Kasia Kalinowska.
- Så hvis man begynder at tænke, at nu sover jeg ikke om natten, jeg kan ikke opretholde mit normale funktionsniveau, så skal man opsøge professionel hjælp.
- Det kan man gøre ved at ringe til egen læge og blive henvist til en psykolog eller psykiatrien, siger Kasia Kalinowska.
/ritzau fokus/
Af Anna Raabæk, Ritzau Fokus