Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi vil torsdag kræve en 32-årig mand varetægtsfængslet i en sag om seksuelt overgreb mod et barn. Det oplyser Østjyllands Politi.
Ifølge sigtelsen har barnet været under 12 år. Manden er desuden sigtet for besiddelse af børneporno.
Af hensyn til det forurettede barn ønsker politiet ikke at give yderligere oplysninger i sagen.
- Jeg kan oplyse, at den forurettede er en pige, og at der er tale om en forbrydelse i familieforhold, fortæller politikommissær Thomas Hinge.
Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi vil torsdag kræve manden varetægtsfængslet. Det kommer til at foregå ved et grundlovsforhør ved Retten i Randers.
/ritzau/