64.500 fattige børn i Danmark. 12.000 flere end sidste år. Og næste år risikerer tallet at blive endnu højere, frygter den tidligere formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau.
- Jeg frygter, at antallet af fattige børn vil blive endnu højere næste år, siger Majbrit Berlau, der fra årsskiftet bliver ny næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, med ansvar for socialpolitik.
Det er Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der i en ny rapport dokumenterer, at der i løbet af 2018 er kommet 12.000 flere børn under fattigdomsgrænsen i Danmark forhold til året før. Dermed er 64.500 børn fattige.
Julemåneden 2019 bliver kun værre
Majbritt Berlau vurderer, at vi i december 2019 desværre kan blive chokeret over et endnu højere tal. Hun henviser til, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti netop har præsenteret en finanslov, hvor integrationsydelsen både skifter navn og sættes ned med op til 2.000 kroner om måneden.
Enlige forsørgere får fremover 2.000 kroner mindre i ydelse om måneden. For samboende og gifte forsørgere sættes ydelsen månedligt ned med 1.000 kroner per person.
Og det er netop lave ydelser og kontanthjælpsloftet, der er hovedskurkene bag det stigende antal fattige børn i Danmark, pointerer hun. Endnu lavere ydelser i 2019 kombineret med kontanthjælpsloftet er en farlig cocktail, der kan skubbe til børnefattigdommen, advarer hun.
- Jeg er rigtig bekymret for, at den ekstremt lave nye integrationsydelse betyder en forværring af de her børns liv, og at der bliver flere børn, der vokser op i familier, hvor det er svært for mor og far at få midlerne til at holde til både mad, medicin og bolig, siger Majbrit Berlau til Avisen.dk.
En liter mælk koster det samme
Hun kalder det helt uacceptabelt, at en familie i et rigt samfund som det danske skal tvinges til at prioritere mellem så elementære ting som mad, medicin og bolig. Og understreger, at kontanthjælpsloftet og en sænkning af integrationsydelsen rammer både danskere og udlændinge.
- En liter mælk koster det samme, uanset om man er på den her lave ydelse eller er medlem af Folketinget og får løn derfra. Men folk på lave ydelser og kontanthjælp har bare alt for få penge til at få det til at strække, noterer FH's nye socialminister.
Faggrupper ser mistrivsel
Majbrit Berlau peger på, at en stribe faggrupper hver dag oplever desperationen i fattige børns liv.
- Det er folkeskolelæreren, klubpædagogen, daginstitutionspædagogen, socialrådgiveren eller sundhedsplejersken. Alle de faggrupper kan se, at der en mistrivsel hos børn, der lever i fattige familier. Børnene har mavepine, bliver mobbet mere, kan ikke deltage i fødselsdage og bekymrer sig om økonomien derhjemme, og de får også dårligere karakterer i grundskolen, siger hun.
Når beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til Politiken afviser, at stigningen i fattige børn er et problem med henvisning til, at deres forældre hurtigt kommer ud på arbejdsmarkedet, og at børnenes fattigdom derfor er midlertidig, ryster hun på hovedet.
- Nogle forældre har tunge sociale eller psykiske problemer, som det vil tage lang tid at løse, og de børn skal da have et ordentligt børneliv. Med den ydelsespolitik og kontanthjælpsloft rammer man nogle af de mest sårbare i vores samfund, fastslår Majbrit Berlau.
Frygt for social deroute
Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, ser dagens lys ved årsskiftet, og Majbrit Berlau pointerer, at kampen mod stigende fattigdom og ulighed bliver et indsatsområde.
- En stigende fattigdom er også noget, der går ud over den almindelige lønmodtager. For med en stigende og dybere fattigdom skabes der en større utryghed for social deroute for os alle sammen, siger hun.
Majbrit Berlau tilføjer, at større utryghed også vil få flere lønmodtagere til at acceptere dårligere løn- og arbejdsforhold for dog at have en indkomst, og det vil betyde lønpres og sætte gang i en ond cirkel, der ikke hører hjemme i et dansk velfærdssamfund.
- Det ligger i fagbevægelsens dna at skabe et bæredygtigt samfund for os alle sammen, fastslår hun og noterer, at lavere ydelser ogkontanthjælpsloft ikke bidrager til social bæredygtighed.