Lønmodtagere i oprør: Gå i krig med slipsedrengenes regneark

Fagbevægelsen har mandat fra medlemmerne til at bekæmpe den omstridte styreform New Public Management med næb og klør, viser ny undersøgelse.
De faglige organisationer har indledt krigen mod New Public Management for mange år siden, og der kommer endnu et krigsslag om regnearkshelvedet ved de kommende overenskomstforhandlinger. Det erklærer Flemming Vinther, som er fagbevægelsens topfigur i de kommende forhandlinger om nye overenskomster for ansatte i staten.
De faglige organisationer har indledt krigen mod New Public Management for mange år siden, og der kommer endnu et krigsslag om regnearkshelvedet ved de kommende overenskomstforhandlinger. Det erklærer Flemming Vinther, som er fagbevægelsens topfigur i de kommende forhandlinger om nye overenskomster for ansatte i staten. Foto: Jesper Voldgaard

- Vi løber ikke, vi spæner, siger en forpustet social- og sundhedsassistent.

- Der er uforsvarligt travlt, og det går ud over patientsikkerheden, lyder det fra en kritisk sygeplejerske.

- Målstyring bringer ikke kvalitet for dagen. Alt bliver målt, men kun det hårde, ikke det forebyggende og præventive, noterer en politibetjent.

En stribe offentligt ansatte lønmodtagere leverer i en ny forskningsrapport fra Aalborg Universitet vidnesbyrd om, at de oplever styreformen New Public Management som et problematisk vælde, der ødelægger arbejdsglæde og faglighed og dermed kvaliteten af de offentlige velfærdsydelser.

Læs den nye undersøgelse her.

Arbejdsmarkedsforskerne bag den nye undersøgelse professor Henning Jørgensen og lektor Emmett Caraker fra Aalborg Universitet kalder det bemærkelsesværdigt, at de offentligt ansatte entydigt efterlyser, at fagbevægelsen går i krig mod den stærkt kritiserede styreform.

- Når man ser den voldsomme utilfredshed, der er blandt medlemmerne i forhold til New Public Management, er fagforeningerne samlet set for defensive i forhold til at bekrige måle- og dokumentationspresset, siger Emmett Caraker.

Opbakning til krigsførelse

Socialrådgivere, sygeplejersker, pædagoger, sosu'er og politibetjente beskriver standardiseringer, kontrol, ydelsespres, nedskæringer og dokumentation, så det må løbe fagbevægelsens top koldt ned ad ryggen, anfører Henning Jørgensen.

- Rapporten bekræfter til fulde de mange historier, der de senere år har været om New Public Management, men den viser også, at det ikke er muligt for den enkelte politibetjent og pædagog eller deres tillidsrepræsentanter at ændre på styreformen, fastslår Henning Jørgensen og fortsætter:

- Faglige ledere kan ikke forlade sig på det lokale niveau og tro, at deres medlemmer og tillidsrepræsentanter selv løser problemerne.

Tværtimod efterlyser lønmodtagere og tillidsfolk ifølge forskerne handling fra fagtoppen.

- Fagforeningerne har en stort set ubegrænset opbakning til at bekæmpe New Public Management. LO og FTF (de største hovedorganisationer i fagbevægelsen, red.) burde gå sammen i en national kampagne mod NPM (New Public Management, red.), for der er klart brug for, at man samler alle de forskellige former for kritik både fagpolitisk og fagprofessionelt, for så kan man få både stat, regioner og kommuner til at forstå, hvor meget der er på spil, siger Henning Jørgensen.

Han mener, at fagforeningerne også må spille ud med et alternativ til New Public Management og ideer til, hvordan man kan udvikle den offentlige sektor.

- Samfundsøkonomien er ikke statisk og kan påvirkes gennem mobilisering af medlemmerne og politisk offensiv, fastslår han.

Undersøgelsen, der udgives af LO og FTF i denne uge, er en opfølgning på en omfattende spørgeskemaundersøgelse fra 2015, 'Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv'.

Den nye undersøgelse indeholder 53 kvalitative interview med lønmodtagere fra ingeniører over socialrådgivere til industriarbejdere og sosu'er om deres syn på det faglige fællesskab.

Topaktuelt i vigtige forhandlinger

Undersøgelsen har også relevans i forhold til de netop påbegyndte overenskomstforhandlinger. Lige nu er fronterne trukket skarpt op mellem fagbevægelse og de offentlige arbejdsgivere i forbindelse med fornyelsen af overenskomsterne i foråret 2018 for cirka 745.000 offentligt ansatte.

Når de faglige organisationer kan enes om en musketer-ed for at lægge pres på innovationsminister Sophie Løhde (V) for at få ændret lærernes arbejdstidsregler, må de faglige topfolk også kunne gå sammen om at bekæmpe det, som mange lønmodtagere opfatter som deres hovedproblem, anfører Henning Jørgensen.

- Forhandlingerne om overenskomstfornyelsen i 2018 vil være en oplagt mulighed til at få kritikken mod New Public Management ud. Sophie Løhde er lige på trapperne med en ny sammenhængsreform, som er NPM version 3.0, så det er nu, at fagbevægelsen skal ruste sig, siger han.

Tsunami af stress

- Det er et kæmpe problem og et kæmpe svigt, hvis fagbevægelsen ikke i fælles kor gør op med New Public Management, og undersøgelsen giver fuld opbakning til fagbevægelsen til at gå i gang. Det er New Public Management, der forpurrer lønmodtagernes hverdag og faglighed og gør, at vi nærmest har en tsunami af stress og udbrændthed,« anfører Henning Jørgensen.

Emmett Caraker noterer, at netop fagbevægelsens ledere bør danne fortrop i kampen mod New Public Management, fordi styreformen rammer selve hjertekulen i velfærdsdanmark.

- Sygeplejersker, pædagoger, sosu'er og mange andre faggrupper oplever, at New Public Management tager livtag med deres fagprofessionalisme, siger Emmett Caraker og fortsætter:

- Ydelsespres, dokumentationskrav, kontrol og dårlige normeringer reducerer de ansatte til administratorer, og de føler, at deres fagfaglighed er truet. De har ikke tid til at tale sammen, de skal bare klare dagen og vejen, og føler, at deres faglighed hugges i stykker. Og dermed river New Public Management også velfærdsstaten og velfærdskommunen i stykker.

Ligesom sin kollega Henning Jørgensen mener han, at hvis de faglige ledere kendte deres besøgelsestid, skulle de også bruge overenskomstforhandlingerne i 2018 til at lægge en fælles strategi for at bekrige NPM.

- De faglige ledere er selv med til at underminere velfærdskommunen, hvis de ikke går op imod New Public Management. I den offentlige sektor har der været en markeds-gørelse og management-gørelse, der afmonterer de store faggruppers selvstændighed, og det rammer fagligheden og dermed velfærden, mener Emmett Caraker.

Soldaterformand er allerede i krig

Flemming Vinther er formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg, som på alle de statsansattes vegne skal forhandle med staten om nye overenskomster i 2018. Udover det er han også formand for soldaterne i Hærens Konstabel- og Korporalforening.

Han kan godt genkende lønmodtagernes frustrationer over New Public Management. Men han betoner, at vi i vores iver efter at gøre op med bureaukrati og regeltyranni ikke må smide barnet ud med badevandet.

- Der er elementer i New Public Management, der er fornuftige nok. I dag har vi langt mere styr på den offentlige sektor, og hvad vi bruger pengene til, hvem der bruger dem og hvorfor. Det er sundt, siger Flemming Vinther og fortsætter:

- Men når det er sagt, er der heller ikke nogen tvivl om, at New Public Management er kørt alt, alt for langt. Styreformen bliver brugt til at pine den sidste rest af arbejdsglæde og engagement ud af offentligt ansatte, fordi det er endt i det her regnearkshelvede, hvor det hele skal gøres op i tal og bundlinje, og hvor den enkeltes faglighed er trådt under fode.

Soldaternes formand siger, at de faglige organisationers krig mod New Public Management er indledt for mange år siden.

- Det er ikke bare at trække stikket ud på en computer, der står et eller andet sted i den offentlige sektor. Det er hele den måde, som man styrer den offentlige sektor på, som vi er oppe mod, og den krig har vi indledt for længe siden.

- Og ligesom med andre krige kan jeg nogle gange blive i tvivl om, hvem fjenden egentlig er. For et langt stykke ad vejen mener politikerne også, at vi skal have regelforenklinger og af med administrative byrder, fastslår Flemming Vinther.

Ny balance men ingen aflivning

NPM-monsteret skal tøjles, og Flemming Vinther mener, at der skal findes en ny balance. Men at aflive NPM og finde en helt ny styreform, tror han ikke på.

- Men vi skal have de demotiverende elementer i NPM væk, og den krig kæmper vi i høj grad ved den her overenskomstfornyelse.

Hvordan giver det sig udslag?

- For eksempel ved, at vi ikke bare accepterer de grafer, som arbejdsgiverne præsenterer for os i forbindelse med de forestående lønforhandlinger. For her kommer New Public Management og regnearkstænkningen frem i sin reneste form. Arbejdsgiverne bruger tal for lønudviklingen siden 2008, mens vi spørger, hvorfor ikke fra 1996?

- Frokostpausen - som vi i mere end et halvt århundrede har haft en fælles forståelse af, er en del af overenskomsten - er nu i arbejdsgivernes verden blevet en del af ledelsesretten, som de vil afskaffe uden at lønkompensere. Det er også New Public Management i sin værste afskygning, fordi det her handler bare om at kunne opskrive budgetterne med 7,25 procent, fordi det er værdien af en frokostpause. Det er ren regnearkslogik, fastslår Flemming Vinther.

Soldaternes frontfigur under sig over, at forskerne på Aalborg Universitet ikke har opdaget, at samtlige offentlige organisationer er på krigsstien i forhold til at komme unødigt bureaukrati og kontrol til livs.

- Så krigen mod New Public Management er indledt, og vi kæmper allerede, så blodet sprøjter, siger Flemming Vinther.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.