- Fagforeningen er man nødt til at have, fordi der bliver forsøgt lavet så mange narrestreger over for de rettigheder og arbejdsregler, vi har.

Sådan formulerer den 53-årige hotelportier Allan sig i en ny omfattende forskningsrapport fra Aalborg Universitet om lønmodtagernes interesser og værdier. Rapporten er netop blevet udgivet af fagbevægelsen to store hovedorganisationer LO og FTF.

Af den mere end 200 sider lange rapport kan man uddrage, at mange danske lønmodtagere oplever arbejdsmarkedet som højeffektivt og martret af fusioner, udliciteringer, privatiseringer, social dumping, fysisk og psykisk nedslidning og alt for lidt tid til at gøre ens arbejde med faglig stolthed.

Læs hele rapporten her.

Samtidig gennemsyrer det rapporten, at industriarbejdere, HK’ere, sosu'er, pædagoger og andre lønmodtagere ser fagforeninger som mere nødvendige end længe.

Ifølge de adspurgte i rapporten skal fagbevægelsen være murbrækker mod omstridte ledelsesstrategier som Lean og New Public Management og sikre rettigheder. Og ikke mindst skal fagbevægelsen på barrikaderne for mere solidaritet, velfærd og ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

I overkanten af ydeevnen

Sælgeren Betina formulerer i rapporten meget klart mange lønmodtageres længsel efter mindre arbejdspres i hverdagen:

- Det er generelt i samfundet, at vi kører lige i overkanten af ydeevnen. Vi kører oppe på det niveau, hvor man ser, at mange mennesker får stress. Jeg ved fra andre sælgere, at man begynder at arbejde uden for arbejdstiden for at hente. Jeg håber, at der kommer en modbølge.

"Medlemmerne vil gerne have faglige ledere, der går foran i kampen mod stigende ulighed og udhuling af velfærden."

Fagbevægelsen må ifølge lønmodtagerne selv meget gerne stå i spidsen for den modbølge. Det siger lektor på Center for Arbejdsmarkedsforskning, Carma, ved Aalborg Universitet Emmett Caraker.

- Vores undersøgelse slår fast, at flertallet af lønmodtagere ser fagforeninger som nødvendige for at varetage deres interesser. Solidaritet betyder meget for dem, og de erklærer sig parate til at støtte andre faggrupper i deres ønsker om bedre arbejdsforhold, siger Emmett Caraker.

Netop fordi der tegnes et kritisk billede af et arbejdsmarked, hvor arbejdsgivere i både den offentlige og private sektor hele tiden skal maksimere overskud, føler lønmodtagerne lige fra politibetjente til procesoperatører sig betydeligt mere pressede end tidligere. Det anfører arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet professor Henning Jørgensen.

- Undersøgelsen viser, at medlemmerne af fagforeningerne gerne vil have faglige ledere, der går foran i kampen mod stigende ulighed og udhuling af velfærden. På tværs af fagforbund vil lønmodtagerne gerne have faglige ledere, der frem for soloræs gør fælles front mod nedskæringer og ydelsespres, siger Henning Jørgensen og fortsætter:

- Lønmodtagerne tror på, at faglige fællesskaber har værdi og gør en forskel, og derfor skal de faglige ledere kende deres besøgelsestid og aktivere fagforeningerne.

"Danske lønmodtagere ønsker på ingen måde et ureguleret arbejdsmarked, hvor det er alles kamp mod alle."

Henning Jørgensen henviser til flere lønmodtagere, der i rapporten slår fast, at fagforeningerne er "for lidt udfarende og til stede i forhold til arbejdspladserne" og "alt for sjældent ude og markere samfundspolitik".

Gør fagbevægelsen klogere

LO-formand Lizette Risgaard hæfter sig mest af alt ved, at lønmodtagerne i undersøgelsen påskønner de faglige fællesskaber og fordelene ved at være medlemmer af en overenskomstbærende fagforening.

- Danske lønmodtagere ønsker på ingen måde et ureguleret arbejdsmarked, hvor det er alles kamp mod alle, og hvor resultatet er forringede arbejdsvilkår, siger Lizette Risgaard.

"Den faglige identitet og fællesskabet betyder rigtig meget for medlemmerne."

FTF-formand Bente Sorgenfrey noterer, at lønmodtagerne i undersøgelsen sætter stor pris på, at deres fagforening har et dybt kendskab til deres fag og de særlige vilkår, der findes i de forskellige professioner.

- Den faglige identitet og fællesskabet betyder rigtig meget for medlemmerne. Det stærke netværk styrker medlemmerne i deres daglige arbejde og giver dem et rum, hvor de kan diskutere de faglige udfordringer med andre, som arbejder inden for samme fag, siger Bente Sorgenfrey.

Både Lizette Risgaard og Bente Sorgenfrey fremhæver, at der er masser af gods i den nye rapport, som fagbevægelsen nu kan og bør tage ved lære af.

- Vi støtter forskningsarbejde på arbejdsmarkedsområdet for at blive klogere og dygtigere som fagforeninger. Rapporten giver os og vores organisationer en række input, som vi skal arbejde videre med, siger Lizette Risgaard.

Svigt giver medlemstab

Den nye rapport er resultatet af kvalitative interview med 53 lønmodtagere om deres syn på fagforeninger, det moderne arbejdsliv og deres værdier, så fagforeningerne bedre kan tage bestik af medlemmernes forventninger og krav til dem.

Og det er ikke bare lønmodtagere i de klassiske fagforeninger som Dansk Sygeplejeråd, HK og 3F, der er interviewet. En stribe medlemmer af alternative fagforeninger som Krifa og Det Faglige Hus og lønmodtagere, der slet ikke er medlemmer af en fagforening, beretter også om deres syn på arbejdsmarkedet og fagforeninger.

"Folk melder sig primært ud, fordi de føler sig svigtet i interessevaretagelsen."

Fælles for 'de gule' medlemmer og ikke-medlemmerne i undersøgelsen er, at de kommer fra etablerede fagforeninger. Nogle af dem har en anstrengt økonomi og vil spare på kontingentet. Men det er først fremmest en oplevelse af at blive ignoreret af sin fagforening, når man har problemer, der får industriarbejdere, sosu'er og andre lønmodtagere til at melde sig ud af de etablerede fagforeninger. Det fremgår af rapporten.

- Der har været en opfattelse af, at folk melder sig ud af de klassiske fagforeninger, fordi de er egoister og vil finde det billigste sted at være medlem. Men den forestilling holder ikke. Folk melder sig primært ud, fordi de føler sig svigtet i interessevaretagelsen. Og når man føler sig svigtet, begynder kalkulen: Hvorfor betaler jeg egentlig til det, når jeg ikke får tilgodeset mine interesser og føler mig svigtet, siger Emmett Caraker.

Bekvemmelighed duer ikke

Professor Henning Jørgensen pointerer, at det er en advarsel til alle fagforeninger om aldrig at lade bekvemmelighed stå foran medlemspleje.

- Der er måske nogle i lokalafdelingerne, der ikke er dygtige og opmærksomme nok i forhold til at hjælpe et medlem i problemer. Hvis man bliver afvist af sin lokale fagforening, føler man sig krænket. Og her skal fagforeningerne lære, at det handler ikke bare om at organisere nye medlemmer, men også om at pleje dem, der er. For det er kun ved at give god service, at man holder på medlemmerne, siger Henning Jørgensen.

Nogle af de interviewede i APL-undersøgelsen pendler mellem forskellige a-kasser og fagforeninger. En har været medlem af både HK, Krifa og Det Faglige Hus. Og det går igen, at det er den enkelte fagforenings afdelings evne til at udvise empati og interesse for medlemmet, der afgør, om man dropper medlemskabet eller ej.

"Hvis medlemmerne ikke selv føler, at de ejer fagforeningen, er den galt afmarcheret."

- Det er medlemmernes erfaringer og oplevelser, der bestemmer, om de er medlemmer af en fagforening og hvor. Så deres kritik er relevant, fastslår Emmett Caraker.

Han henviser til den 53-årige Allan, der i undersøgelsen ser stor værdi i at være medlem af en fagforening, fordi arbejdsgiverne ikke skal have lov at løbe om hjørner med de ansatte. Men efter mere end to årtiers medlemskab af HK, meldte Allan sig ud til fordel for Krifa. Fordi han var frustreret over manglende opbakning fra sin lokalafdeling.

I lyset af, at LO-forbundene år efter år mister i omegnen af 25.000 kontingentbetalende medlemmer, er der grund til at tage ved lære af de kvalitative interview, pointerer arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen.

- Et af de mest centrale budskaber til toppen af LO og FTF i den her rapport er at sikre god medlemsservice lokalt. At holde på medlemmerne er ikke bare et spørgsmål om, hvad de gør i de københavnske forbundshuse. Det er lokalafdelinger og tillidsrepræsentanter, der skal tage medlemmernes problemer alvorligt og være klædt på til at løse dem, siger Henning Jørgensen.

Forhandlingsteknik er ikke alt

Ifølge Henning Jørgensen kan man diskutere, om tillidsrepræsentant-uddannelserne er de rigtige til at yde den medlemsservice, der er brug for.

- I dansk fagbevægelses historie er der nok undervist allermest i forhandlingsteknik, men overenskomstforhandlinger er ikke alt. Undervisning i medlemspleje på alle mulige planer er også vigtigt, noterer Henning Jørgensen.

Professoren mener, at både store og små fagforeninger skal skrive sig bag øret, at de skal være langt mere synlige og lydhøre ude på de enkelte arbejdspladser end i dag.

- Hvis medlemmerne ikke selv føler, at de ejer fagforeningen, er den galt afmarcheret, fastslår Henning Jørgensen.

Både Bente Sorgenfrey og Lizette Risgaard fremhæver i forordet til den nye undersøgelse, at analysen skal være et springbræt til drøftelser om fagbevægelsens udvikling.

- Det er helt afgørende for det enkelte medlem at opleve god faglig støtte og opbakning, når man har brug for det, skriver de.

Sjældent tid til faglige møder

Men undersøgelsen fra Aalborg Universitet viser også, at de faglige fællesskaber skal gives bedre betingelser ude på arbejdspladserne. Fordi hverdagen på en del private og offentlige arbejdspladser er så presset, er der sjældent plads til personalemøder eller faglige møder, som tillidsrepræsentanten indkalder til.

I forskersprog kalder Emmett Caraker det, at "den organisatoriske magtressource svækkes", fordi fagforeningerne dermed får svært ved at være i dialog med og fastholde medlemmer.

- Bare det at holde et helt almindeligt møde kan være svært i dag på grund af dårlige normeringer eller arbejdspres. Det betyder, at de faglige fora sander til.

- Det giver problemer, fordi folk på arbejdspladserne ikke altid føler, at de er med i et fagligt kollektiv, som kan minifestere sig over for ledelsen på arbejdspladsen. Samtidig er det svært for en tillidsrepræsentant at fortælle til de faglige ledere længere oppe i systemet, hvad medlemmerne har af ønsker til fagtoppen, siger Emmett Caraker.

Rapporten er en del af det store forskningsprojekt 'Arbejdsliv og Politik i et lønmodtagerperspektiv', APL, som Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet har stået i spidsen for siden 1992.

I 2015 udkom en omfattende APL-undersøgelse, hvor flere end 7.000 lønmodtagere deltog. Her fremgik det, at ni ud af ti lønmodtagere finder, at fagforeninger er nødvendige for at kæmpe for deres interesser.

Læs om undersøgelsen fra 2015 her.

I 2002 var det kun tre ud af fire lønmodtagere, der erklærede, at fagforeninger er nødvendige. Men selvom undersøgelsen viste, at flertallet af lønmodtagere bakker op om fagbevægelsen, melder de sig ud i tusindvis hvert år, og sender fagbevægelsen i krise.