To rivaliserende fløje i libysk politik har underskrevet en aftale om at danne en samlingsregering, og det beskrives af FN som et "første skridt" mod at løse landets dybe krise.
Men ikke alle i de to lejre støtter den nye aftale, og det kan besværliggøre vejen frem.
Stormagterne har i lang tid opfordret de to parter, der har hvert deres parlament, til at bryde det politiske dødvande i Libyen, som har gjort det muligt for radikale grupper som Islamisk Stat at få fodfæste.
Den FN-mæglede aftale blev underskrevet torsdag i Marokko af lovgivere fra de to libyske parlamenter og andre politiske aktører.
Cirka 80 ud af 188 lovgivere fra det internationalt anerkendte parlament i det østlige Libyen og 50 ud af 136 fra den Tripoli-baserede forsamling GNC underskrev aftalen i den marokkanske ferieby Skhirat.
Planen er at oprette en regering med 17 medlemmer, som skal ledes af forretningsmanden Fayez el-Sarraj. Blandt ministrene er to kvinder fra Tripoli.
Der skal også oprettes et præsidentråd i en overgangsperiode på to år, indtil der kan vælges en ny lovgivende forsamling.
Frankrig oplyser, at FN's Sikkerhedsråd vil vedtage en resolution i løbet af få dage, som "anerkender denne regering som den eneste legitime regering i Libyen".
Men det kan ikke skjule, at der er stor modstand mod planen i de to rivaliserende parlamenter.
- Der er to parlamenter og to regeringer. Nu vil de påføre os en tredje regering. I stedet for at bringe de to rivaliserende myndigheder sammen, mener Mahmoud Abdelaziz fra parlamentet i Tripoli.
Formændene for de to parlamenter advarer om, at det nye parlament savner legitimitet, og at underskriverne kun repræsenterer sig selv.
Der udtrykkes optimisme i USA og Europa over aftalen.
Siden Nato-lande 2011 med kampfly støttede libyske oprørere i at afsætte diktatoren Muammar Gaddafi, har de vestlige politikere med gru fulgt, hvordan Libyen har bevæget sig ud i et voldeligt og politisk kaos.
/ritzau/AFP