Lasse Vibe var igen med fra start, da Brentford i den næstbedste engelske række tirsdag aften var på besøg i Middlesbrough.
Danskeren scorede sit andet sæsonmål, da han udlignede til 1-1, men han kunne ikke forhindre, at gæsterne tabte 1-3.
Middlesbrough kom foran efter 35 minutter ved Cristian Stuani, men fire minutter efter pausen var danskeren på spil.
Vibe fik presset bolden fra hjemmeholdets målmand efter en dårlig tilbagelægning og scorede dermed sit andet sæsonmål.
Jonas Knudsen var med i hele kampen for Ipswich, som vandt 1-0 over Leeds, mens Simon Makienok spillede de første 80 minutter, da Charlton tabte 1-2 til Huddersfield.
/ritzau/