De fleste lærere misforstår, hvad elevernes resultater i de nationale test i folkeskolen viser.

Det er en af konklusionerne i en undersøgelse af brugen af de nationale test, som forskere fra DPU på Aarhus Universitet har foretaget ved hjælp af spørgeskemaer, skriver Jyllands-Posten.

I gennemsnit svarer lærerne kun rigtigt på to af seks spørgsmål om de nationale test.

I en national test scorer hver elev et tal mellem 0 og 100, men det er kun en fjerdedel af lærerne, der ved, at usikkerheden på resultaterne er så stor, at to elever, der scorer 40 og 35, statistisk set er på samme niveau.

- Det betyder, at lærerne vil komme til at sætte gang i ekstra hjælp til elever, som slet ikke har behov for det, og omvendt, at elever, som har brug for ekstra hjælp, ikke får den, siger Jeppe Bundsgaard, der er professor i fagdidaktik på Aarhus Universitet, og som er en af forfatterne bag undersøgelsen.

På Undervisningsministeriets hjemmeside fremgår det ellers, at de nationale test "tester elevernes kundskaber og færdigheder og giver dermed lærerne et indblik i den enkelte elevs niveau".

Læs også:

Løhde: Vi har flyttet os i forhandlingerne - og vi er parate til at flytte os yderligere

Jeppe Bundsgaard peger på, at lærernes manglende viden er alvorlig, da knap 60 procent af lærerne svarer, at de bruger testresultaterne til at iværksætte en særlig indsats.

- Det er en uheldig tendens, da opgaverne ikke afspejler det, som man ønsker, at eleverne skal lære. De nationale test måler nogle simple ting, og derfor lærer eleverne også de simple ting i undervisningen, siger han.

Ifølge professoren bør man med undersøgelsens resultater overveje, om man skal bevare de nationale test i den nuværende form, eller om man skal lade et mindre antal elever tage testene for at få et overordnet, nationalt billede af elevernes niveau.

Udviklingen af de nationale test kostede ifølge en beretning fra Statsrevisorerne 110 millioner kroner fra 2005-2010.

Læs også:

Løhde fortryder: Trækker lockout-varsel tilbage