Det var Ruslands anti-homolovgivning, der sidste år fik megastjernen Lady Gaga i fedtefadet efter en koncert i Skt. Petersborg. Her blev hun nemlig beskyldt for at udsprede homoseksuel propaganda - og det går stik mod landets lovgivning.
Men nu er det blevet for meget for den kontroversielle sangerinde, der mandag gik til angreb på både lovgivning og regering gennem sin Twitter-profil.
- Sender mod til LGBT'er (engelsk forkortelse for: lesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelle, red.) i Rusland. Tilspidsningen af regeringens misbrug er arkaisk. Peberspray mod teenagere? Overfald? Moder Rusland?, tweetede en tydeligvis uforstående Gaga.
Popfænomenets kritik af det russiske styre blev hurtigt skarpere.
- Den russiske regering er kriminel. Undertrykkelse vil blive mødt af revolution. Russiske LBGT'er, I er ikke alene. Vi vil kæmpe for jeres frihed, skrev Lady Gaga i nærmest manifestlignende vendinger.
Det er blot få måneder siden, at den 27-årige provokatør blev beskyldt for at bryde Ruslands immigrationslovgivning, da hun modtog penge for en koncert, mens hun var i landet på et turistvisum.
/newspaq/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.