Moder Jord. Livmoderen. Maria ”gudsfødersken”. Igennem historien er kvinden og hendes krop naturligt nok blevet symbolet på liv samtidig med, at det ikke rigtig regnes for "noget". Men skal det blive ved at være sådan..?
Du tænker sikkert ikke meget over det, når du bevæger dig gennem en større by herhjemme inklusiv "Kongens København" (bare det kaldenavn er absurd, når vi har haft en kvindelig monark i mere end 50 år, og hun indtil videre er den næst længst siddende monark kun overgået af Christian 4.), at (stort set) alle statuer er af mænd.
Konger, præster, forfattere, forskere, kunstnere mm., der har fået en statue sat op for at fejre deres bedrifter. Mænd med navn, titel og årstal der vises frem i deres stiveste puds og fremstilles som sejrs- eller krigsherrer med enten et scepter eller våben i hånd. Mænd der har vundet eller overvundet "noget".
De få kvinder, der trods alt findes statuer af i det offentlige rum, er for langt de flestes vedkommende anonyme, ikke navngivne, nøgne eller med udviskede ansigtstræk, der ikke hædrer eller ærer en helt bestemt tidligere levende person, men i stedet en stand a la fiskerkonen, en engel eller blot er placeret der for at vise mandens storhed, hvor de kravlende og knælende på jorden med armene rakt op mod ham, viser deres hengivenhed og tilbedelse af denne store mand.
Mænd portrætteret af mænd. Og kvinder portrætteret af og i mænds blik.
Nye tider
De senere år er der kommet et langt større fokus på de "glemte" kvinder. De kvinder, der gennem tiderne faktisk har bidraget rigtig meget til kunsten, selv om de ikke kunne få adgang til Kunstakademiet. Og kvinder, der har bedrevet vigtig forskning, men aldrig fået æren for det eller er blevet skrevet ind i historiebøgerne, så vi kollektivt går rundt med en tro på, at det faktisk kun er mænd, vi kan tilskrive æren for vores moderne samfund og fremskridt. Det er bare ikke rigtigt.
For tre et halvt år siden startede historiker Gry Jexen instagramsiden "Kvinde kend din historie", fordi kun 0,5% af den samlede nedskrevne verdenshistorie handler om kvinder. Og dette altså til trods for at halvdelen af verdens befolkning vel gennem alle tider har bestået af netop kvinder.
Siden er det blevet til både en bog, en podcast og en lang række af foredrag, der sætter fokus på de oversete, men også betydningsfulde, kvinder i historien og giver dem den plads, de fortjener.
Den største bedrift af alle
Men hvad er egentlig en bedrift? Hvad skal der til for at sige, at man virkelig har begået noget? Og hvornår betyder det noget?
Fotograf og billedkunstner Suste Bonnén har i flere år kæmpet for at få moderskabet hyldet som en bedrift og i den forbindelse få indtil videre tre statuer af gravide kvinder opsat i henholdsvis København, Ringsted og på Frederiksberg.
I København ved Marmorkirken er hendes ønske at opsætte en højgravid nøgen kvinde for at fejre ”Fødselsmiraklet på samme måde, som vi har fejret mænds bedrifter gennem tiderne. De fleste bronzestatuer forestiller magtens mænd…” Indtil videre har hun fået nej.
Der står i dag statuer af 14 historiske mænd rundt om kirken, men en enkelt gravid kvinde kan der ikke blive plads til. Selv om der faktisk er masser af ledig plads.
Et af de oftest brugte argumenter mod Suste Bonnéns ønske om at opsætte gravide kvinde er, at graviditet og fødsel jo ikke er en bedrift i sig selv.
Død i barselssengen
Det, tror jeg, der er mange kvinder, der vil argumentere imod. Og jeg kan helt personligt sige, at min største bedrift, det, jeg er mest stolt af at have begået i mit liv, er min flok syv hjemmelavede børn. Der er intet, der kan måle sig med det. Eller bare komme i nærheden.
I Ringsted har byrådet valgt at tale med kunstneren, der har foreslået en statue af en gravid dronning Dagmar, der på trods af sin historiske plads i byen ikke har en statue som den lige så kendte kong Valdemar.
Og det, at hun er højgravid, er ikke tilfældigt. For lige som statuerne af utallige mænd, der er faldet i krig, skal hun stå både som symbol på alle de kvinder, der, som hun, er døde i barselssengen. Kvinder, der mens de gav liv, også gav deres eget.
Men hun, dronning Dagmar, skal også blot stå der som sig selv: En betydningsfuld kvinde med en plads i vores allesammens danmarkshistorie.
Og lad os nu bare være helt ærlige: Hvis ikke det var for en kvinde, der havde født os, vores mor, var der vist ikke mange af os, der havde været her i dag, vel…?