Skal jeg arbejde, selvom jeg går på efterløn? Det spørgsmål tænker efterlønnere tænke over - og de fleste ender med et "nej".
Der er nemlig muligt at trække sig gradvist tilbage fra arbejdsmarkedet, men de fleste tager alligevel hovedspring ind i en pensionisttilværelse på fuld tid.
Kun én ud af 14 efterlønnere kombinerer således efterløn og lønarbejde, skriver 3F's Nyhedsbrev.
"I virkeligheden giver efterlønnen en rigtig god mulighed for at trække sig gradvist tilbage fra arbejdet ved at kombinere efterløn og arbejde," siger forretningsfører for 3F's a-kasse, Morten Kaspersen.
I april havde kun 1.806 af 3F's cirka 24.000 efterlønsmodtagere lønarbejde. I alt arbejdede de godt 66.500 timer - eller 37 timer hver i gennemsnit - i månedens løb.
Morten Kaspersen synes, det er ærgerligt, at flere ikke bruger reglerne.
"Reelt ved vi ikke hvorfor. Men det kan skyldes, at flere venter med at gå på efterløn, til de er 62 år. Det kan også skyldes, at mange ikke kender reglerne," mener han.