Der bliver ingen ekstra Europa Cup-plads til dansk fodbold i år. Det europæiske fodboldforbund Uefa belønner normalt de mest fair spillende ligaer med et ekstra hold i Europa League, som FC Nordsjælland og Randers tidligere har prøvet det. Men i denne sæson går de ekstra pladser til Norge, Finland og Holland, som sluttede øverst i pointregnskabet. Danmark blev nummer fem og var altså tæt på en ekstra sæsonafslutningsbonus.
---- ---- ---- ----
Jon Dahl Tomasson fortsætter som assistenttræner i den hollandske klub Excelsior. Landsholdets rekordmålskytte har skrevet under på en toårig forlængelse af aftalen med klubben, der rykker ud af den bedste række efter denne sæson. - Jeg er glad for også at være her de næste to år sammen med den nye cheftræner Leon Vlemmings, siger han til klubbens hjemmeside.