Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.
Yes, man!
Så har dansk tv endnu engang gjort opmærksom på sig selv i udlandet.
Let’s go, red and white!
Men hvad nu, spørger du? Er det endnu en international snyde-Emmy til noget tv-drama, hvor ingen kan forstå, hvad de medvirkende siger – heller ikke danskerne selv? Har vi igen slagtet en giraf på tv? Har Onkel Reje igen løjet for børnene, spillet satanisk musik og bappet på lakridspiber?
Nej, denne gang er det DR’s børneprogramserie ”Ultra smider tøjet”, der er nået helt om på den anden side af Jorden (og tilbage igen).
Uhellig allieret
Programmerne, der går ud på, at en række nøgne mennesker smider tøjet foran et nysgerrigt børnepublikum, der dermed får indblik i, hvor forskellige vi mennesker ser ud, blev for nylig omtalt i selveste New York Times – og så havde vi balladen.
En uskøn blanding af puritanske amerikanere og pivsure arabere kappedes straks efter på de sociale medier om at fordømme det danske ”pædofil-fjernsyn”.
– Det er, hvad man kan forvente fra et land, hvis aviser trykker tegninger af Muhammed, mente flere muslimske brugere.
Og muslimerne har en uhellig allieret i Dansk Folkepartis Peter Skaarup. Allerede inden New York Times havde omtalt programmerne, havde DF’s gruppeformand fundet vej til dem på nettet.
– Det fordærver vores børn, skrev han på Facebook , og kaldte programmerne for ”vulgære”.
I en nærmest endnu mere uhellig alliance blev HAN bakket op af organisationen Normstormerne, der underviser folkeskoleelever i køn og seksualitet og generelt slår et slag for minoriteter og LGBTQIA+-rettigheder (det hedder det! Jeg har tjekket).
Mens første sæson handlede meget om tissemænd og –koner, så opponerer Normstormerne især mod anden sæson, der sætter fokus på, hvordan meget tykke, anorektiske og handicappede medborgere mv. ser ud under tøjet.
– Et menneske-zoo, kalder de programmerne.
Kærligt og tiltrængt public service
Jeg kan godt forstå, at folk spærrer øjnene op – eller lukker dem i. Jeg har selv som teenager siddet foran fjernsynet og faket mindst et enkelt hjerteanfald for at undgå at se sexscenen fra ”Mig og Charlie” sammen med mine forældre.
Det er næppe mindre akavet, når en pige fra 3. klasse spørger en voksen kvinde, hvorfor hun ikke har hår på tissekonen, inden man når at zappe væk.
Jeg synes heller ikke, vi skal udstille mennesker for underholdningens skyld, og da slet ikke kropslige minoriteter.
Men det gør DR heller ikke.
Vi lever i et land, hvor Instagram-influencerne bilder os ind, at det er modigt at lade sig fotografere uden makeup (WTF?). Hvor kendte kvinder hylder naturligheden, men alligevel får retoucheret deres billeder i ugeblade og magasiner – og hvor de eneste nøgne mennesker på tv er de stakler i ”Mit plastikmareridt”, hvis forfængelighed selv er skyld i deres groteske patter, eller de håbefulde gæstebartendere og de facto-prostituerede, der knalder sig igennem det ene grynede ”Paradise Hotel”-rip-off efter det andet.
I det lys er ”Ultra smider tøjet” en omgang fantastisk nede-på-jorden, kærlig, upornografisk og meget tiltrængt public service.
For det ER sgu da et ret godt spørgsmål, hvorfor nogle voksne kvinder ikke har hår på tissekonen?
Som Ultra-værten Jannik Schow indledningsvis siger i første sæsons første program (med den herlig direkte titel ”Vi inviterer 5 tissekoner i studiet”):
– Jeg synes vi skal lade være med at gå og være bange for vores kroppe og hvordan de ser ud.
Jeg kan kun give ham ret.
Lad os få mere af den slags. Lad os få flere nøgne, RIGTIGE mennesker i tv.
Jeg glæder mig til at vise det til mine egne børn. Også selvom jeg måske har lidt ondt i venstre side af brystet den dag.
Du kan se alle afsnit af ”Ultra smider tøjet” på dr.dk.
Søren Baastrup er forfatter og freelancejournalist. Foto: Privat