Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.
På bagsiden af Kvindernes Kampdag skal der lyde et tillykke til de mest rabiate kvindeforkæmpere for et utal af sejre i bestræbelsen på at bekæmpe mænd.
Gennem de sidste 15 år har det danske folkestyre med statens midler systematisk indført diskrimination mod maskulinitet og mænds vilkår. Blot gennem de seneste to år har man med stigende statsmidler og en mængde handlingsplaner stadfæstet, at kvinder er permanente ofre for mænd. Kvinderne skal beskyttes mod mænd – og det gøres bl.a. ved et årligt tilskud på en kvart milliard kroner til forskellige kvindeorganisationer. Mandeorganisationer får derimod kun en ubetydelig lille slat.
Handlingsplan: Nu mod drab
Senest har den nye ligestillingsminister Trine Bramsen fået gennemført, at der skal laves en handlingsplan, sådan at mænd holder op med at slå kvinder ihjel. Man kan læse i Folketingets beslutningsforslag, at denne plan naturligvis skal skrives og udføres af en række af de samme kvindeorganisationer, som samtidig tager sig betalt for det og griner hele vejen hen i banken.
Sagen er jo bare, at det allerede er både forbudt og fordømt at slå kvinder ihjel. Sagen er også, at 99,9 procent af de danske mænd ikke slår kvinder ihjel. Det gør kun ganske få mentalt forstyrrede mænd, og hvordan har ligestillingsminister Trine Bramsen tænkt sig at kurere noget som helst i deres syge sjæl med en handlingsplan?
Og hvis den nye minister mener noget med ligestilling, hvorfor overser hun så at to tredjedele af alle drab i Danmark rammer mænd? Hvor er hendes handlingsplan mod det?
Alt det ministeren overser
Og hvorfor overser hun, at mænd er mere voldsramte end kvinder? At mænd er mere hjemløse, har flere mentale lidelser, mere fattigdom, mere ensomhed, flere selvmord og dårligere helbred? Hvor er planen mod det?
Hvor er planen mod det faktum, at drengene er de store tabere i folkeskolen? At mændene står for 96 pct af alle arbejdsulykker med dødelig udgang?
Hvor er planen for at rette op på familieretssystemet, der stadig helt automatisk favoriserer kvinderne i skilsmisser? Hvor er omsorgen for de børn og fædre, der ofte står tilbage uden anden mulighed for kontakt end den, moderen alt efter dagens humørskala vil tildele dem?
Hvor er politikernes interesse i det hele taget for familiernes ve og vel? For nylig påførte EU Danmark et direktiv om øremærket barsel til mænd, også selv om mændenes hustruer ikke er interesseret i det. Det er åbenbart vigtigere at tvinge kvinden væk fra spædbarnet og ud på arbejdspladsen end at hjælpe familierne med at finde løsninger for både kvinde, mand og barn.
Mere i godteposen
I forrige uge kom så et direktiv om mindst 40% kvinder i større virksomhedsledelser og bestyrelser. Det er endnu en offersag og har ingen betydning overhovedet for ligestilling. Vi har absolut brug for flere dygtige ledere, men det har ikke noget med køn at gøre og at være kvinde er ikke en ledelseskvalifikation i sig selv.
Det vil i øvrigt blot medføre, at i forvejen privilegerede kvinder med høje uddannelser og høje lønninger får – uden at skulle arbejde for det, magtpositioner og endnu mere i godteposen. Tilbage sidder de 99 procent af danske kvinder, der aldrig vil se skyggen af en bestyrelsespost – i lighed med de 99 pct af mændene, der heller ikke nogensinde kommer i en bestyrelse.
Har ministeren overset, at et klart flertal i den danske befolkning (også kvinder) er imod kønskvoter? Har hun overset, at det faktisk går fremad med kvinder på ledelsesposter? Og at andelen af kvinder i bestyrelser er steget 50 pct siden 2016!
I Sverige går det endda så godt, at de svenske kommuner og regioner slået alarm. For nu er næsten alle nye chefer i den offentlige sektor kvinder! Et billede man også kan genkende i de danske kommuner. Men det er ikke et problem i ligestillingens hellige navn?
Kampen mod mænd
Kampen for lighed er blevet ren kvindekamp. Kampen mod ulighed er blevet kampen mod mænd. Ligestilling – vi er ikke i mål endnu, er blevet et alibi for en fortsat tildeling af store offentlige midler i kampen mod mænd. For alle mænd dræber kvinder. Alle mænd voldtager kvinder. Alle mænd mishandler kvinder. Alle mænd krænker kvinder. Alle mænd rager magten til sig. Alle mænd tager de fede ben. Alle mænd er grove, løgnagtige og utro.
Kvinder derimod, er alle ærlige, alle venlige, alle inkluderende og hensynsfulde. Deres seksualitet er mere ægte og inderlig. Deres tanker er mere følsomme, deres hverdag går med at tænke på andre. Det er formentlig derfor, man på et amerikansk kvinde-website for nylig kunne læse, at alle problemer på planeten vil forsvinde, den dag lægevidenskaben kan afskaffe Y-kromosomet.
Kære Ligestillingsminister, vi mænd er for langt de fleste vedkommende overhovedet ikke imod at arbejde for kvinders vilkår i de samfundsforhold, hvor kvinder ser ud til at hænge fast under glaslofter eller i forhindringer på arbejdsmarkedet. Det har vi gjort i mange år.
Dæmoniseringen
Men vi er også nødt til at fortælle dig, at der i disse år sker en massiv dæmonisering af mænd. Jeg kan forsikre dig, at jeg hver dag møder mænd, der er opmærksomme på den kniv, der er sat for struben af dem. ”Men jeg holder min kæft”, som de siger. De skal ikke nyde noget af at stikke næsen frem. For den bliver skåret af og de mister deres livsgrundlag fra den ene dag til den anden.
Det er de 99,9 pct. der aldrig vil slå en kvinde ihjel, men som alligevel nu skal udsættes for en handlingsplan mod det.
Det er de 99,8 pct., der aldrig vil voldtage en kvinde, men som nu alligevel skal have en samtykke-erklæring med i baglommen, før de kan indlede en seksuel relation og samtidig frygte en krænkelsessag.
Men det er desværre også de samme mænd, der bøjer nakken i disse tider. Fordi de ellers bliver udskammet offentligt og smidt ud af det gode selskab.
Kære Trine Bramsen, vil du ikke godt svare på det her? Vil du ikke godt fortælle mig, hvorfor man nu gennem årtiers kamp for ligestilling vælger at overse de elendige sociale og samfundsmæssige statistikker, som mændene bærer rundt på?
Eller er også du bange for de stærke feminister?
Torben Haugaard er selvstændig rådgiver, erhvervsterapeut og forfatter.
Medlem af Manderådet. Foto: Privat