To unge mænd fra Leeds arrangerede i januar en sneboldkamp i en park.
Det kan lyde uskyldigt - men ikke i en tid med stramme corona-restriktioner.
De to mænd på 20 og 23 år fik hver en bøde på 10.000 pund - cirka 84.000 kroner - for at arrangere løjerne.
- Vi finder absolut ingen glæde i at uddele så store bøder til disse to unge mænd, men deres handlinger tilskyndede hundredvis af mennesker til at være tæt på hinanden og dermed skabe en betydelig og fuldstændig unødvendig risiko for at sprede virusset, siger politiinspektør Damien Miller fra West Yorkshire Police.
Se video af sneboldkampen her:
Flere hundrede unge deltog i sneboldkampen i byens Hyde Park, og det var ikke svært for politiet at finde bevismateriale, idet der på sociale medier dukkede mange videoer op fra sneboldkampen.
Det viser sig, at den ældste af arrangørerne tidligere havde fået en bøde for at overtræde forsamlingsforbuddet i England. Her har man i øjeblikket kun lov til at mødes med én anden person uden for husstanden - til sport.