En person er omkommet og 10 kvæstede i et kæmpe sammenstød på Tohoku Expressway i Miyagi i Japan.
Dårligt vejr med snestorme og frysende temperaturer har lammet Japan den seneste tid, og nu har en snestorm forårsaget dusinvis af biler og lastbiler i et sammenstød tirsdag formiddag dansk tid.
Mere end 130 biler og lastbiler med ca. 200 frysende bilister er fanget og kan ikke komme hverken frem eller tilbage. De har af redningsmandskab modtaget tæpper, vand og mad, mens man prøver at rydde motorvejen, som ikke er spor nemt.
De japanske lokale myndigheder omkring stedet melder om total kaos, skriver BBC, som citerer det japanske NHK News. Og vejret hjælper ikke på oprydningsarbejdet. regionen kan forvente op til 40 cm. sne de kommende timer.
Sidste måned betød den megen sne, at mere end 1.000 biler var strandet på en anden motorvej i to dage.
Japans premierminister, Yoshihide Suga, har været ude og advare om, at alle bør udvise allerstørste forsigtighed i denne tid.