Arbejdsgiverne i byggeriet skal give indrømmelser på områder som social dumping og kædeansvar for at få et flertal af lønmodtagerne til at stemme ja.
Det vurderer flere arbejdsmarkedsforskere, som Newspaq har talt med.
Overenskomstforhandlingerne for 600.000 privatansatte står for døren, og her til formiddag afholdt aktørerne på bygge og anlægsområdet det traditionelle opstartsmøde for pressen, hvor de præsenterede deres forventninger.
2014-overenskomsten i byggeriet skal især stemmes hjem på social dumping, vurderer arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Henning Jørgensen.
- Når vi ikke har haft trepartsforhandlinger, og vi ikke har fået en rød finanslov med Enhedslisten, vil social dumping være et område, hvor der skal findes nogle løsninger med arbejdsgiverne, siger Henning Jørgensen til Newspaq.
Han peger på, at der ikke er sket forbedringer på området siden indførelsen af "48-timers møderne" i 2010.
Arbejdsmarkedsforsker fra Københavns Universitet, Søren Kaj Andersen, tvivler dog på, om der kommer et dediceret gennembrud på spørgsmålet om kædeansvar i byggeriet, således at hovedentreprenøren bliver ansvarlig for løn- og arbejdsvilkår hos underentreprenører.
- Arbejdsgiverne er faste i kødet, når de siger nej til kædeansvar, så jeg tror, der skal nye emner på banen, hvis de skal aftale noget omkring social dumping. Men der er ingen tvivl om, at fagbevægelsen og især byggeriet ser dette som et så presserende spørgsmål, at de må tage det op med deres arbejdsgivermodpart, han til Newspaq.
Hovedaktørerne på bygge- og anlægsområdet er Dansk Byggeri på arbejdsgiverside og Bat-kartellet (3F) på lønmodtagerside. Overenskomsten i byggeriet omfatter 65.000 lønmodtagere.
Ifølge en rundspørge i fagbevægelsens bagland, som Berlingske har foretaget, svarer 38 ud af 60 lokale fagforeningsledere i Dansk Metal, 3F, HK og NNF, at deres medlemmer vil stemme nej, hvis ikke arbejdsgiverne tager større ansvar for at få udenlandsk arbejdskraft på overenskomst.
I industrien bliver uddannelse et hovedtema - foruden at fastholde reallønnen. Det drejer sig blandt andet om, hvorvidt lønmodtagere skal kunne tage retten til selvvalgt uddannelse med i tilfælde af jobskifte.
Ifølge Henning Jørgensen er uddannelse også i arbejdsgiverne interesse.
- For at kunne få ordrer hjem, skal man som arbejdsgiver kunne dokumentere, at arbejdskraften har bestemte kvalifikationer og certifikater. Det er et konkurrenceparameter at have kvalificeret arbejdskraft.
Den første toneangivende overenskomst på det private område indgås mellem Dansk Industri (DI) og deres modparter i Dansk Metal og 3F (CO-Industri). Den omfatter omkring 6000 virksomheder og cirka 240.000 ansatte.
Der var senest storkonflikt på det private arbejdsmarked i 1998.
Newspaq