Hver eneste dag samarbejder journalister og politikere på Christiansborg om at få sager og begivenheder frem i offentligheden. Det sker ved, at politikerne, direkte eller indirekte, er inspireret af journalisters dækning af en sag, når de stiller spørgsmål til ministre. Det er der intet odiøst i, siger politikere fra begge sider af folketingssalen, og de bakkes op af både journalister og medieforskere.

Reaktionen kommer, efter at Nyhedsavisen i går skrev, at Enhedslisten og DR samarbejdede om at stille spørgsmål til ministre i den omstridte Afghanistan-sag.

»Det sker hver eneste dag, og ikke mindst i politiske ’skandale-sager’ som eksempelvis fødevareskandalen. Journalisterne benytter sig af, at vi kan stille spørgsmål til ministre, som ministrene er forpligtede til at svare på. Vi politikere bruger det til at få en sag frem, vi mener, er vigtig at kende i offentligheden,« siger medlem af Folketinget for De Radikale Elisabeth Geday.

Venstres udenrigsordfører Jens Hald Madsen er enig i, at samarbejdet er helt legalt, han understreger dog, at journalister skal ’passe på’ ikke kun at samarbejde til én side:

»Der er intet odiøst i at samarbejde, sådan har det altid været. Men jeg synes, det er dybt problematisk, hvis journalister udelukkende spørger den ene side i Folketingssalen,« siger han.

Politisk redaktør på Ritzaus Bureau Amalie Kestler mener også, at det som journalist er afgørende at holde sig for øje, at man går offentlighedens og ikke politikernes ærinde.

»Der er nogle situationer, hvor man har sammenfaldende interesser med politikere fra den ene eller anden side af folketingssalen. Man skal bare være meget bevidst om, at man som journalist går offentlighedens ærinde. Men når det er sagt, er der intet odiøst i at samarbejde om at få nogle svar frem, som ellers ikke ville have nået ud til offentligheden,« siger hun.

Heller ikke professor i medievidenskab Jørgen Poulsen kan umiddelbart se noget problematisk i, at samarbejdet foregår, når blot politikere og journalister gør sig klart, at de har hver deres interesse i at få spørgsmålene stillet. Politisk kommentator Niels Krause-Kjær advarer dog imod, at journalister læner sig for meget op ad politikere som ’research-værktøj’:

»Det er journalistens ansvar ikke at holde sig for meget til én politiker eller et parti. Risikoen er, at journalisten går mindre kritisk til den politiker, der har lavet hans research,« siger han.