Indvandrerne har nydt godt af fremgangen i beskæftigelsen. Siden 1997 er beskæftigelsen steget med 150.000 personer, og 73.000 af dem er ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere. Det betyder, at de har besat næsten halvdelen af jobbene, selvom de kun udgør seks procent af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Det skriver MetroXpress.
Det er nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, der viser, at arbejdsgiverne i stigende grad tager imod indvandrere på arbejdspladserne.
Ifølge Torben Tranæs, forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed, så skyldes fremgangen ud over det økonomiske opsving også, at regeringen satte en bremse for indvandringen i 2001.
"Jo længere tid indvandrere er i landet, des større chance er der for, at de kommer i arbejde. Når tilstrømningen går kraftigt ned, så stiger beskæftigelsen. Samtidig har regeringens initiativer med for eksempel den lave starthjælp også hjulpet med til at få flere indvandrere i arbejde," siger han til avisen.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) glæder sig over tallene.
"Selvfølgelig betyder opsvinget utrolig meget. Men vi har taget en lang række initiativer som for eksempel 'Ny chance til alle', der har hjulpet rigtig mange ind i et job. Og det er vigtigt for integrationen, fordi rigtig integration starter i jobbet," siger han.
Ifølge tallene fra Arbejdsmarkedsstyrelsen ville der dog have været 16.000 flere indvandrere i job, hvis alle jobcentre gjorde det lige så godt som de bedste.