For snart et årti siden blev den danske komiker Geo ramt af testikelkræft og fik senere konstateret lungekræft.
Derfor valgte han at deponere sin sæd, for behandlingen bestående af operationer og kemoterapi ville gøre ham steril.
Derfor er det en jublende lykkelig komiker, der nu kan annoncere, at han er blevet far for tredje gang.
Lille Saga kan til verden søndag - 17 måneder efter fødslen af sønnen Mattis.
Vis dette opslag på Instagram
For en mand der er infertil 🦎🛂🚫og liiige har fået en søn 👶🏼for 17 mrd. siden, så er det med UBEGRIBELIG stor lykke i skrift-stemmen, at jeg kan fortælle lille Saga 🤱🏻kom til verden i går ❤️ Det gik så crazy hurtigt, at jeg ikke nåede at få solbrillerne af 😎 men alt gik godt takke være verdens sejeste læge-kone (og nu mor til to 👩🏻👶🏼👶🏻) og den helt fantastiske jordermoder på Herlev 🏥🙏🏻 Iført corona-mundbind satte jeg lige gang i Dittes oxytocin, vandet gik og 29 min. senere 🕐🕜havde min über seje kone født Saga ❤️🙌🏻✊🏻👏🏻😘🥰 Stor tak igen til jordemoder, Lærke 😙👏🏻👍🏻 og også en ret stor hjælp var Læge-Kåre som lige mixede vores DNA 🧪🩸🧬💉 og som for 9 mrd. siden sagde: “Nå Geo, skal jeg lige gøre din kone gravid igen?” Jo tak 😃🙏🏻 Men som jeg også skrev for 17 mrd. siden, så er vores søn mixet i Lars Ulriks 😎🥁🎸🎤 barnsdomshjem ligesom Saga er. Og at hun så kom til verden i går på samme dag som min guitarhelt, The Edge, har fødselsdag 🎁🎉🎊🎈🎂 det kan ikke være et tilfælde 😍 Så tak til livet og...ja bare alle - er sgu så glad og taknemlig ❤️
Et opslag delt af geocomedy (@geocomedy) den
- Alt gik godt takket være verdens sejeste læge-kone og den helt fantastiske jordemoder på Herlev. Iført mundbind satte jeg lige gang i Dittes oxytocin, vandet gik, og 29 minutter senere havde min u¨berseje kone født Saga, skriver Geo blandt andet på Instagram og fortsætter:
- Også en ret stor hjælp var læge-Kåre, som lige mixede vores dna, og som for ni måneder siden sagde: "Nå, Geo, skal jeg lige gøre din kone gravid igen?" Så tak til livet - er sgu så glad og taknemmelig, skriver komikeren.
Saga er Geos tredje barn. Han har også datteren Effie fra ægteskabet med den digitale trendanalytiker Christiane Vejlø, som han blev skilt fra i 2015.
Mødte "lægen fra Aarhus"
Efter skilsmissen mødte han lægen Ditte Skovgaard March - som han konsekvent omtaler "Lægen fra Aarhus" - på en bar i smilets by. Det fortalte parret i et interview med magasinet Alt for damerne i 2017.
- Jeg friede til Lægen, 12 timer efter at hun var flyttet ind. Jeg har jo vidst længe, at jeg gerne ville giftes med hende, for nu har jeg mange års erfaring med kærlighed, og jeg kunne mærke, at den følelse, jeg har for Lægen, er den vildeste, jeg nogensinde har haft, lød det fra Geo i interviewet.
Siden har den 44-årige komiker, som bærer det borgerlige navn Christian Geo Heltboe, og den 37-årige læge altså udvidet familien med to små børn.
/ritzau/
Af Grith Larsen, Ritzau Fokus