Det er store skilsmissesæson blandt de danske kendte. Seneste skud på singlestammen er Iben Hjejle, der ikker længere deler morgenavis og aftenkaffe med Ulrik Wivel.
Det fortæller hun i Podcasten ”Hjerteflimmer", der bestyres af Sara Bro.
- Jeg vil sige, jeg er solo af nogle forskellige årsager - det har jeg været mange gange før i mit liv. Jeg er måske en seriel monogamist, siger hun i podcasten.
At hun bruger ordet solo i stedet for single, er der en helt særlig grund til.
– Jeg holder meget af ordet solo, og ikke så meget om single, forklarer hun.
Iben Hjejle og Ulrik Wivel blev kærester i 2015, men tidligere på året kunne ugebladet SE og HØR fortælle, at de var flyttet fra hinanden. Dog uden at kunne konstatere, om der var tale om et reelt brud. Men det er der altså.
Så nu er Iben Hjejle altså ”solo” igen, og hun har ikke travl med at genfinde kærligheden.
- Jeg er ikke opsøgende, jeg er afventende
49-årige Iben Hjejle har været gift en gang – fra 1996-1999 med musikeren Emil de Wall. Sammen fhar de sønnen William, der fylder 23 år i starten af november.
Iben Hjejle kar også dannet par med skuespilleren Lars Kaalund, komikeren Casper Christensen og håndværkeren Casper Werner Vulpius.
Du kan høre Iben Hjejle fortælle om sin nye civilstatus i podcasten ”Hjerteflimmer”, som du finder lige her.