27 procent af folkeskolens 8. klasse elever ikke har de faglige, personlige og sociale forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse. Det viser nye tal fra sidste års vurdering af uddannelsesparatheden i 8. klasse.
De 27 procent er en stigning fra året før, da antallet af de ikke-uddannelsesparate lå på knap 26 procent, skriver Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling fredag på sin hjemmeside.
- Andelen af ikke-uddannelsesparate i 8. klasse er relativt høj, siger Ellen Trane Nørby, minister for børn, undervisning og ligestilling.
- Men vi har fremrykket uddannelsesparathedsvurderingen til 8. klasse, så både skolen, eleven og vejlederen får mulighed for at iværksætte en særlig indsats for netop den gruppe af elever, der står på kanten.
- De kan så blive uddannelsesparate inden udgangen af 9. klasse.
- Regeringen er meget optaget af, at flere unge skal have en ungdomsuddannelse. Alt for mange unge falder fra og mister grebet om deres videre uddannelse, siger ministeren.
Satspuljepartierne har afsat 20,8 millioner kroner til at understøtte skolernes arbejde med intensive læringsforløb - turboforløb, for de elever, der halter efter.
Erfaringer har vist, at elever, hvis skolegang har været præget af nederlag, kan rykkes betydeligt både fagligt og personligt på blot få ugers turboforløb.
Uddannelsesparathedsvurderingen er baseret på elevernes standpunktskarakterer og deres personlige og sociale forudsætninger.
Det faglige niveau blandt 8. klasseeleverne er stort set det samme for 2016 og 2015.
Vurderingen viser også, at hver femte elev stadig ikke har en ungdomsuddannelse, syv år efter at de er blevet færdige med grundskolen.
/ritzau/