»Er der forbrydelser i dagens Danmark, som efter din opfattelse bør straffes med døden?« Ja, svarer hver femte dansker i en ny undersøgelse, som Institut for Konjunktur-Analyse, IFKA, har foretaget.
Den femtedel af danskerne, som mener, at dødsstraf skal genindføres, skal hovedsageligt findes blandt lavtudannede, Ekstra Bladets læsere og Dansk Folkepartis vælgere. Knap halvdelen, 46 procent, af de personer, der stemte på Dansk Folkeparti ved valget i 2005, er tilhængere af dødsstraf. Kun seks procent af De Radikales vælgere går ind for den hårde afstraffelesmetode.
Dødsstraf ikke DF-politik
Næstformand i Dansk Folkeparti og formanden for Folketingets retsudvalg, Peter Skaarup, afviser dog, at dødsstraf nogensinde vil blive DF-politik.
»Dødsstraf vil aldrig komme på tale som DF?s politik. Én uret skal ikke straffes med en anden uret,« siger han.
Omvendt mener han dog, at forbrydelser som for eksempel mord og overgreb mod børn bør straffes hårdere end i dag.
»Den strafferamme, vi har vedtaget i Folketinget, bliver efter vores opfattelse ikke udnyttet godt nok. Tænk bare på de makabre overgreb mod et barn, som vi så i Tønder-sagen. Domstolene kunne have givet op mod otte års fængsel, men valgte at give nogle få. Der er behov for, at domstolene dømmer hårdere straffe,« siger han.
Dødsstraf lovligt indtil 1993
Det danske folketing afskaffede dødsstraf for alle forbrydelser i Danmark 22. december 1993. Herefter tilsultede Danmark sig FN?s konvention om afskaffelse af dødsstraf. Før 1993 var det stadig muligt at straffe forbrydelser begået under den tyske besættelse med døden. I alt 46 personer blev henrettet i Danmark under retsopgøret, men selvom det i princippet har været muligt, har dødsstraffen ikke været brugt siden.