Bilos, fast-food og lange arbejdsdage. Taxachauffører har en højere risiko for at få kræft, blodpropper og sukkersyge end resten af befolkningen.
Det er særligt sodpartikler i bilos, der udgør en helbredsmæssig risiko for chaufførerne. Men fra 1. juli er der bedre tider på vej til chaufførene.
Her træder en paragraf i taxalovningen nemlig i kraft, der betyder at alle taxaer skal være udstyret med partikelfiltre. Det glæder Dansk Taxi Råd:
"Det er en rigtig god ide. Man er som taxachauffør særligt i risikogruppen for at udvikle dødelige sygdomme," siger direktør, Trine Wollenberg.
Undersøgelser fra Danmarks Statistik, Branchearbejdsmiljørådet og Sundhed.dk viser, at det især er lungekræft og hjertesygdomme, som chaufførerne kæmper med. Bilos fra dieselmotorerne er blandt de største årsager.
Den mest omfattende undersøgelse af branchens helbred fra Kræftens Bekæmpelse viser for eksempel, at mænd, der har været ansat et halvt til ti år i taxa-branchen, har 60 procent øget risiko for lungekræft.
Risikoen opstår, fordi taxaerne ofte holder i lange køer, når der skal samles kunder op. Som for eksempel i Københavns Lufthavn, Kastrup. Her må taxachaufførerne strække ben i køer med mere end 200 taxaer, hvoraf mange holder med motoren tændt.
De usunde partikler
Partikelfiltre og katalysatorer har over årene forbedret luftkvaliteten i byerne og for taxaerne, men der er stadig lang vej at gå, vurderer Ole Hertel, der er forsker i partikelforurening ved Aarhus Universitet.
"Mange chauffører færdes i byens trafik gennem en hel arbejdsdag og udsættes derfor fortsat for meget forurening sammenlignet med den øvrige befolkning," siger han.
"Meget taler for, at taxachauffører udgør en risikogruppe i forhold til en række forskellige sygdomme, som kan relateres til luftforurening, selv i dag, hvor forureningen er aftaget," siger han.
I en bil, som kører i kø, kan forureningen være højere end i gaden, fordi udstødning fra forankørende biler direkte suges ind i ventilationen.
Det er fortsat ikke fuldt belyst, hvad det er ved partikelforureningen, som fører til forskellige negative helbredseffekter og dermed heller ikke om for eksempel bremsestøv og partikelmateriale fra motorer er mere skadelige end partikler i udstødningen.
Usund branche
Men det er ikke bare bilos, der giver landets chaufførerer flere sygdomme.
"Det er en branche, som har en ikke alt for god livsstil. Man ryger for meget, og får ikke den rigtige kost, og det kan påvirke ens helbred," siger Trine Wollenberg fra Dansk Taxi Råd.
Også her er der nye tider på vej i branchen. Flere steder gennemføres for tiden sundhedskurser, lyder det fra Dansk Taxi Råd.
"Der er langt mere fokus på helbredet i dag, end for tyve år siden. Der er flere taxicentraler, som selv tager initiativ til at gennemføre kurser i sundhed," siger hun.