Højesteret: Kvinde skal ud af bolig for søns kriminalitet

Landsretten afviste boligselskabs ønske om at smide familie på gaden. Højesteret underkender afgørelsen.

Det var helt i orden, at et boligselskab tilbage i 2016 valgte at smide en kvinde ud af hendes bolig i Odense-bydelen Vollsmose med henvisning til den kriminalitet, som hendes søn havde begået.

Det har Højesteret besluttet tirsdag i en dom, der underkender tidligere afgørelser i både boligretten og Østre Landsret.

Det er ikke første gang, at landets øverste domstol behandler sager om lejere og deres børns kriminalitet.

Alligevel betegnes tirsdagens afgørelse som principiel. Det skyldes, at sønnens kriminalitet i dette tilfælde ikke er begået i eller ved den boligforening, hvor kvinden var lejer, men et stykke derfra.

Det var i sommeren 2015, at sønnen sammen med en gruppe kammerater angreb politiet ved en parkeringsplads cirka 500 meter fra morens lejlighed.

Parkeringspladsen ligger ved Vollsmose-bebyggelsen Bøgeparken og drives af et andet boligselskab end det, der ønskede at sætte moren ud.

Blandt andet på den baggrund valgte Østre Landsret sidste år at afvise Fyns Almennyttige Boligselskabs (FAB) opsigelse af moren som lejer.

Landsretten mente ganske enkelt ikke, at optøjerne havde været til gene for ejendommene i Birkeparken, hvor moren har adresse.

Men dommerne i Højesteret er altså uenige. I tirsdagens afgørelse lægger de vægt på, at kriminaliteten trods alt blev begået inden for det samme boligområde, blot i en anden bebyggelse.

- Højesteret fandt, at den begåede kriminalitet var egnet til at skabe utryghed blandt beboerne i boligområdet og indebar en misligholdelse af en sådan grovhed, at Fyns Almennyttige Boligselskab (...) havde ret til at ophæve lejemålet, står der i afgørelsen.

Advokat Vilhelm Dickmeiss, der førte sagen for lejeren, kalder dommen for bekymrende.

- Nu har udlejere adgang til at ophæve en lejers lejemål, såfremt en lejer eller en fra dennes husstand har begået en handling i det boligområde, hvor lejemålet er beliggende, konstaterer han.

- Dette er ganske vidtrækkende. Der er behov for, at der fastsættes nogle klare retningslinjer for, hvor langt denne adgang skal udstrækkes, mener han.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.