Kommunale herberger afviser rutinemæssigt hjemløse EU-migranter, som ikke er i besiddelse af et gult sygesikringsbevis. Lukker de dem ind, vil det være ulovligt, er det gentagne gange blevet fremhævet.
Men det er tilsyneladende ikke korrekt, skriver Politiken.
En medarbejder fra Kirkens Korshær skriver således i en kronik i avisen, at det er i strid med EU-retten systematisk at afvise hjemløse unionsborgere ved dørtrinnet til et kommunalt herberg blot med henvisning til, at EU-borgeren tilsyneladende ikke har lovligt ophold.
Samme vurdering lyder fra socialminister Manu Sareen (R).
I et svar til Folketingets Retsudvalg fra 6. maj i år, skriver socialminister Manu Sareen (R) ifølge Politiken, at EU-borgere har lovligt ophold tre måneder som turister og i seks måneder, hvis de er arbejdssøgende.
Og derefter lige så længe, de kan dokumentere, at de søger arbejde, har chancer for ansættelse, kan forsørge sig selv og ikke er "en urimelig byrde for værtslandets sociale system".
Og at "en førstegangshenvendelse til en social foranstaltning" ikke er en sådan en urimelig byrde, der gør, at borgeren mister sin opholdsret.
Ekspert i EU-ret ved Københavns Universitet Catherine Jacqueson mener, at praksis strider mod EU-retten. Hun finder det dybt kritisabelt, at personalet på natcaféer skal vurdere opholdsretten.
- Der er forskellige grupper EU-borgere, hvor der gælder forskellige betingelser og rettigheder. Man kan derfor ikke skære alle over en kam. Det er for indviklet, og det kan ikke afgøres ud fra, om den hjemløse har et gult sygesikringskort eller et registreringsbevis.
- Du kan sagtens have rettigheder i Danmark uden et sygesikringskort. Og skal man så finde ud af, om en person har lovligt ophold, er det de relevante myndigheder, nemlig Statsforvaltningen, som må træffe beslutningen, siger Catherine Jacqueson til Politiken.
/ritzau/