Der står en ny kvinde i spidsen for Hillary Clintons kamp for at blive demokraternes præsidentkandidat.
Efter nederlag i en række primærvalg i weekenden - seenst i delstaten Maine, meddelte Hillary Clinton i nat, at hun har udnævnt Maggie Williams til ny kampagnechef. Williams var en af Clintons rådgivere, da hun var førstedame i Det Hvide Hus. Det skriver Reuters.
Maggie Williams afløser Patti Solis Doyle, der dog fortsætter som senirorådgiver for Hillary Clinton.
Der er ikke givet nogen nærmere forklaring på, hvorfor Clinton skifter ud på den vigtige post, men en talsmand forsikrer, at der ikke er tale om en ændring i strategien.
Næste gang Obama og Clinton skal ud i primærvalg bliver tirsdag, hvor blandt andet Washington, D.C. skal stemme.