Fakta udsendes på NET-tjenesten
-------
Vreden over nedskæringer, beskårede pensioner og sort krisestemning overskyggede alt andet, da grækerne søndag gik til parlamentsvalg.
De to store græske regeringspartier, Nyt Demokrati og Pasok, har gennem de seneste 37 år haft regeringsmagten på skift. Men denne gang er begge partier gået massivt tilbage og så søndag aften kun ud til at kunne samle omkring en tredjedel af stemmerne tilsammen.
Grækerne har i høj grad fravalgt de to store partier og i stedet stemt på de mindre partier, der vil genforhandle eller helt annullere låneaftalen med den såkaldte trojka - EU, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond (IMF).
Kun Nyt Demokrati og Pasok siger, at de står fast på aftalen, der betyder, at Grækenland får lån til gengæld for at gennemføre store besparelser.
Selv hvis det lykkes Nyt Demokrati og Pasok at få stemmer nok til - modvilligt - at samle sig i en koalitionsregering, vil det være et skrøbeligt grundlag, den hviler på, siger Tom Terkelsen Kristensen, ekstern lektor ved Grækenlandsstudier på Københavns Universitet.
- Det vil være meget usikkert, selv om de så får et spinkelt flertal, siger han og peger på, at partierne skal forhandle om nye nedskæringer i juni:
- Der kan meget nemt springe et par stykker fra Nyt Demokrati eller Pasok, og så er de i mindretal igen.
Flere iagttagere har forud for valget spået, at Nyt Demokrati og Pasok kan blive tvunget til at danne en koalitionsregering sammen, hvis Grækenland skal undgå at holde valg igen inden for kort tid.
Tom Terkelsen Kristensen peger på, at de første resultater også giver fremgang til venstrefløjspartiet Syriza.
- De kunne måske lave et samarbejde med Pasok og det andet venstrefløjsparti, der er pro-EU, Demokratisk Venstre. Der kunne tegne sig en mulighed her for et andet alternativ, siger han.
Valgresultatet ventes at gøre det vanskeligt for Nyt Demokratis partileder, Antonis Samaras, at danne en ny regering, der kan leve op til løfterne og gennemføre de reformer, som Grækenlands kreditorer kræver.
Hvis de endelige resultater bekræfter, at Samaras' parti er blevet størst, har han tre dage til at forhandle med de øvrige partier om en regeringskoalition. Lykkes det ikke, vil dette mandat gå videre til det næststørste parti i tre dage, og hvis det parti heller ikke kan forhandle sig frem til en koalition, får det tredjestørste parti chancen i tre dage.
Hvis der ikke kommer en koalition ud af bestræbelserne, ventes præsidenten at udskrive nyvalg, som så formentlig vil blive holdt allerede i juni.
Et andet valg i Europa, nemlig søndagens præsidentvalg i Frankrig, kan også gå hen og blive interessant set med græske øjne, siger Tom Terkelsen Kristensen, nu da socialisten François Hollande har slået Nicolas Sarkozy.
- Hollandes sejr i Frankrig kan måske støtte en politik med begrænsede nedskæringer og flere investeringer. Det kan i realiteten være en hjælp for en kommende græsk regering, at de måske nemmere kan få genforhandlet ting med EU og få øget støtte til økonomiske investeringer. Det peger på, at det er en hjælp for Grækenland, siger han.