Af Andrea Bisgaard
anbi@avisen.dk
@BRØD:Odense Kommune tager et aktivt skridt i kampen mod fedme. Over de næste 20 år vil kommunen anlægge et gigantisk stisystem, der skal forbinde byens 37 folkeskoler.
Route 8 ? som naturstierne også kaldes ? skal gøre det lettere for både børn og voksne at røre sig mere i hverdagen.
Til foråret anlægges den første af de 35 stier mellem Munkebjergskolen og Kragsbjergskolen.
Aktiviteter undervejs
»Formålet er at give børnene lettere adgang til byens grønne områder. Den første sti mellem Munkebjergskolen og Kragsbjergskolen bliver syv-otte kilometer lang. Langs stien vil der ligge forskellige aktivitetspladser, som børnene kan gøre holdt ved. For eksempel en tovbane, en balancebom eller en jordhøj,« forklarer Troels Andersen fra Odense Kommune, der er projekter for motionsruterne. Han har allieret sig med en idrætsforsker fra Syddansk Universitet, der vil undersøge, hvilke aktiviteter og stier, der er mest populære blandt børnene.
»I løbet af foråret vil jeg udstyre 15-20 børn med en GPS, der kan vise, hvor og hvornår børnene bevæger sig. GPS en er på størrelse med en mobiltelefon, som børnene skal bære i en hoftetaske. Forhåbentlig kan undersøgelsen vise, hvornår og hvor børnene forbrænder mest energi,« siger adjunkt Jens Troelsen fra Syddansk Universitet.