Store byggerier som fx Storebæltsbroen øger risikoen for sygdomme og førtidspensionering hos dem, der har slidt for at rejse dem. Det viser en ny stor doktorafhandling fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA.
De 5123 arbejdere bag Storebæltsbroen har en 129 procent større risiko end andre arbejdere i byggebranchen for at gå på førtidspension og 57 procent større risiko for hjertesygdom. Arbejderne bag Øresundsboen og Metroen har 122procent større risko for at gå på førtidspension.
"De arbejdere, som har bygget tunnelerne har fx større problemer med åndedrætsorganerne end andre arbejdere i byggebranchen," siger doktor Søren Spangenberg fra NFA.
Afhandlingen slår fast, at arbejdere, der bygger gigantanlæg, har større risiko for at få både kredsløbs-, led-, lunge-, tarm-, muskel- og hjertesygdomme.
Den der bestiller har ansvaret
Afhandlingen giver en række klokkeklare anbefalinger for, hvordan man fremover kan forhindre ulykker og sygdomme blandt arbejderne.
Blandt andet skal bygherren have det overordnede ansvar for sikkerheden og ikke entreprenørerne. Han skal også konkret gennemføre bedre sikkerhed. Jo højere oppe ansvaret placeres jo færre ulykker og sygdomme.
Sikkerheden skal være på dagsordenen allerede i idéfasen.
Arbejderne skal lære om sikkerhed og inddrages i sikkerhedsarbejdet via kampagner, information og bonusordninger, som belønner sikkert udført arbejde.
"Allerede når idéen til at bygge en bro opstår, begynder man at tale om forholdene for fiskene og frøerne. På samme måde bør man diskutere arbejdsforhold og sikkerhed for arbejderne," siger Søren Spangenberg.
Fagbevægelsen støtter afhandling
Hos sammenslutningen af byggefagenes fagforeninger BAT-kartellet bifaldes anbefalingerne.
"Vores erfaring fra de fire store byggerier viser, at når bygherren aktivt støtter et godt arbejdsmiljø via kampagner og bonusordninger, så kan vi mindske dødeligheden. Det er ikke nok, at han alene har ansvaret. Bygherren skal aktivt iværksætte kampagner og andre tiltag, der skal skabe større sikkerhed," siger Lars Vedsmand arbejdsmiljøkonsulent i BAT-kartellet.
Arbejderne på store byggerier har større risiko for helbredsproblemer end andre arbejdere i bygge og anlægsbranchen. Tal for Storebæltsbroens 5123 arbejdere:
Hjertesygdomme:
- 56 personer
- 57 procent større risiko
Mavesår:
- 49 personer
- 70 procent større risko
Nervesygdomme:
- 166 personer
- 38 procent større risko
Muskel- og skeletsygdomme:
- 901 personer
- 15 procent større risiko
Kroniske lungesygdomme:
- 56 personer
- 32 procent højere risiko
Tarmsygdomme:
- 37 personer
- 67 procent større risiko
Det er ikke kun dårligere helbred, arbejderne har måttet døje med. Storebæltsbroen kostede syv mennesker livet og 1500 blev skadet ved ulykker.