Sprøde vaniljekranse, uimodståelig konfekt og en lækker, cremet risalamande.
December er nok den måned på året, hvor vi bliver udsat for flest fristelser, når det kommer til mad.
Er du bange for, at madindtaget løber løbsk, er det en god idé at tænke over, hvordan du har det. Det siger klinisk diætist Maria Felding.
- Det kan tyde på, at man generelt spiser restriktivt, hvilket ofte ender med, at man på et tidspunkt ikke holde det ud eller kan styre det mere, og så overspiser man.
- Har man et mere afslappet forhold til mad, er man ikke nervøs for at overspise, siger hun.
Maria Felding råder også til at spise, når du er sulten, men også huske på, at det er okay at levne, hvis du ikke er.
Diætisten understreger samtidig, at du ikke skal straffe dig selv - med for eksempel forbud - hvis du synes, at du har taget lidt for meget af julebuffeten.
Det kan nemlig gøre, at du kommer ind i det, hun kalder en ond spiral, hvor du veksler mellem at overspise og have restriktioner på dit madindtag.
Men du bør også huske at spise en mættende, fiberrig kost, siger hun, og nævner madvarer som frugt, rugbrød og havregrød.
- Det lægger en god bund og sørger for, at vi ikke går rundt og er sultne hele dagen. For det er klart, at vi spiser slik, når det er overalt, og vi er sultne, siger Maria Felding.
Tyr du ekstra meget til maden i december, kan det også være, at du er i ubalance. Det forklarer Mette Fuglsang Larsen, som er coach i spisepsykologi.
For i modsætning til resten af året skal den almindelige hverdag køre, samtidig med at der er ekstra ting oveni - for eksempel sociale arrangementer - som også skal passes.
- Når vi spiser, får vi i princippet ro. Og det er ro, vi gerne vil have, men vi har svært ved selv at skabe det – blandt andet i december, siger hun.
Derfor råder hun til, at du har fokus på ikke at overforbruge dig selv og er opmærksom på, hvornår tempoet overgår, hvad du kan holde til.
- Helt lavpraktisk kan man bare kigge på sin vejrtrækning. Er den overfladisk, har man for højt et tempo.
- Men har man en dybere vejrtrækning og er mere nærværende i det, man laver, er det nemmere at registrere, om man er sulten eller mæt, siger Mette Fuglsang Larsen.
Derudover bør du overveje, hvad du skal deltage i. Her kan du skelne mellem at sige ja til de arrangementer, som du har et reelt ønske om at være med til, og nej til dem, som du synes, du bør være med til.
- Man kan overveje, hvad konsekvenserne er af det, man siger ja til. Siger man bare ja, fordi man synes, man burde, eller er det fordi man har lyst til det?, siger hun.
/ritzau fokus/
Af Henriette Brøndum Neimann, Ritzau Fokus