I toppen af elfenbenstårnet sidder lederne og udtænker luftkasteller i form af stresspolitikker, kontrolinstanser, opgørelser og optællinger, der aldrig bliver brugt eller læst. Via et voksende fedtlag af mellemledere bliver disse administrative byrder lagt oven i helt almindelige fodsoldater på landets sygehuse, jobcentre og skoler.
Og eftersom hverken cheferne eller mellemlederne har forstand på, hvordan sygeplejersker eller socialrådgivere arbejder, erklærer de sig tilfredse i elfenbenstårnet. Faktisk er de så tilfredse, at de giver sig selv en bonus, hyrer flere administrative mellemledere og chefer, og så fortsætter det.
Det er skruen uden ende, og i dag har vi i Danmark stadig flere, der begår såkaldt 'pseudoarbejde': Arbejde der er designet til blot at fylde tiden ud og ikke skaber reel værdi. Samtidig bliver det reelle arbejde nedprioriteret og tynget under byrden af pseudoarbejde.
Det er budskabet fra forfatterne til debatbogen Pseudoarbejde: Hvordan vi fik travlt med at lave ingenting, antropologen Dennis Nørmark og filosoffen Anders Fogh Jensen.
- De effektiviseringer, som vi har set gennem tiden, har jo ikke nødvendigvis kommet dem til gode, som effektiviseringerne er gået hårdest ud over. Det administrative lag er bare vokset, og ledelsen har høstet frugterne, mens de brede masser er blevet efterladt på perronen, siger Dennis Nørmark til Avisen.dk og uddyber:
- Der er nærmest en eller anden idé om, at jo mere nytte man gør, jo mindre skal man belønnes for det. Og jo mindre nytte man gør, og jo mere abstrakt og mærkværdigt ens arbejde er, jo mere skal man belønnes for det. Vi tror, siger antropologen og peger på sin filosof-kollega, der nikker - at der er en bobbel et eller andet sted, der bare venter på at sprænge, og den eneste måde, den kan sprænge på, det er, hvis man siger; "jeg tror altså ikke på, at den der bankfunktionær skal have så mange penge".
Ledere gør ondt værre
Kernen i de to forfatteres budskab er, at vi skal være bedre til at holde fri, når vi ikke har mere arbejde at lave. I dag er der nemlig for mange, der fylder arbejdsdage ud med dumme og fjollede arbejdsopgaver for at få tiden til at gå.
Det betegner filosoffen og antropologen som en "pervers", "syg" og "dum" mentalitet, men den bliver for alvor skadelig, når den inficerer ledelseslaget, der herefter sætter deres underordnede i gang med meningsløst arbejde, der tager tid fra kerneopgaver.
- Det største problem er jo, at der sidder nogen og laver pseudoarbejde og sætter andre i gang med pseudoarbejde og pludselig kan sygeplejersken ikke længere være sammen med patienter, siger Anders Fogh Jensen.
Det forklarer Dennis Nørmark ud fra sin amerikanske kollega David Graeber, hvor han sammenligner den evindelige papirstrøm fra ledere til manden på gulvet med middelalderens feudalisme, hvor bønder slavede for adelen.
- Vi har i følge David Graeber skabt managerial feudalism, hvor ledere belønner hinanden og opfinder nyt selvopfundet bullshitarbejde til nye lederkolleger og kører deciderede imperier på den måde, hvilket de finansierer via effektiviseringer i de nedre lag, siger han og peger på professionelle ledere som arketypen på det syge arbejdsmarked:
- Vi har fået et ledelseslag i vores samfund med ledere, der er professionelle ledere. Det betyder, at de ikke har forstand på driften, men bare på at lede. Det er også derfor, du kan se topledere bevæge sig fuldstændig gnidningsfrit fra den ene organisation til den anden. Det er fuldstændig ligegyldigt, om de sidder på en pølsefabrik eller det Kgl. Teater så længe alting kan kvantificeres og systematiseres.
Tal er det meningsløse arbejdes symptom
Ifølge de to forfattere foregår tendensen, hvor alting skal systematiseres og proppes i skemaer, til ingen verdens nytte, over en bred kam, men de nævner specifikt sygehuse, universiteter og jobcentre som institutioner, hvor det er udpræget.
- Jeg har set det meget i psykiatrien, hvor du sagtens kan lede et sygehus uden at vide noget specifikt om det, og regningen ender hos sygeplejerskerne, der ender med at være mindre sammen med patienterne, siger Anders Fogh Jensen, der ikke er meget for at udpege specifikke syndebukke.
Dog siger de to, at pseudoarbejdets klamme hånd tit kan spores tilbage til HR- kommunikations- og juraafdelinger.
- Men man kan ikke lave en simpel skelnen af, at håndens arbejde er reelt arbejde, mens det med hovedet ikke er det. Kommunismen havde tonsvis af eksempler på fysisk pseudoarbejde som at bygge dæmninger, der overhovedet ikke var brug for, advarer filosoffen.
Men hvordan finder du så ud af det, hvis du bliver overdænget med 'pseudoarbejde'? Ifølge Dennis Nørmark er det en god indikator, hvis der er lige lovlig meget fokus på tal.
- Tal er den laveste ledelsesmæssige fællesnævner. Hvis du ikke har forstand på det faglige indhold eller kvaliteten af arbejdet, kan du altid bruge tal. Og når du får flere af de her folk ind, der er generalister og ikke ved noget som helst om driften, så bliver det sproget, der bliver talt: Fejlprocenter, svarprocenter, antal færdiguddannede kandidater på universitetet og så videre, forklarer antropologen.
Det skal også være cool at være arbejdsløs
Opgøret med det meningsløse arbejde skal starte ved en erkendelse af, at det er cool at holde fri, siger forfatterne, der peger på en arbejdskultur, hvor det i øjeblikket er cool at arbejde meget og have travlt, som startpunktet for pseudoarbejde.
Bare at sige, at man har et arbejde, er det vigtigste. Så er det mindre vigtigt, hvorvidt man rent faktisk laver noget, siger filosoffen Anders Fogh Jensen.
- De arbejdsløse er jo jaget vildt. Du kan sidde og lave en eller anden ligegyldig rapport, som aldrig nogensinde vil blive læst, men det er dog et arbejde, som nogen vil belønne dig for. Alt er bedre end ikke at lave noget. Det er jo bizart, konstaterer han.
En løsning på hele det her virvar, kan ifølge de to findes i borgerløn, som du kan læse mere om her.