Han er kendt for at ligne en abe, står der midt i artiklen om Danmarks statsminister Anders Fogh Rasmussen. To minutter senere er kommentaren fjernet. Klokken tre om natten tilføjer en anden bruger, at Anders er bøsse . Det får kun lov at stå i tre kvarter.

På Wikipedia er det brugerne selv, der skriver og redigerer artiklerne. Det er en styrke, at man kan trække på alle de små og store eksperter, der sidder rundt omkring, men også en svaghed, hvis man ikke kan stole på de oplysninger, der står.

Peder Bjerge er journalist på Computerworld, hvor han skriver om nye medier.

- Generelt er oplysningerne særdeles valide. Wikipedia har to succeskriterier: Mange brugere og kvalitet i oplysningerne. Og de to ting hænger sammen. Hvis man ikke kan stole på oplysningerne, så falder brugerne fra. Men samtidig er de mange brugere med til at sikre, at urigtige oplysninger ikke får lov til at blive stående.

For at sikre, at der ikke slipper for mange manipulationer igennem i artiklerne, kan Wikipedia blokere brugere eller angive, at der mangler kilder til en oplysning.

- Man har altså været nødt til at give lidt køb på wiki-tankegangen om at åbenhed er til det fælles bedste og i stedet holde øje med, hvad der skrives, siger Peder Bjerge.

Artiklen om Anders Fogh Rasmussen er nu semibeskyttet , hvilket vil sige, at det kun er registrerede brugere, der må redigere i den.

I en undersøgelse, hvor en gruppe forskere sammenlignede 42 artikler i henholdsvis det ansete Encyclopaedia Britannica og Wikipedia, fandt man tre fejl i Britannica og fire i Wikipedia.