Nyt seksårigt forsvarsforlig tilfører 12,8 milliarder kroner til Forsvaret frem mod 2023. Det er den første egentlige budgetforøgelse siden den kolde krig.
- Styrkelsen af Forsvaret er ganske enkelt nødvendigt i lyset af den forværrede sikkerhedspolitiske situation.
- Ved udgangen af forligsperioden står vi med et styrket dansk forsvar - med flere soldater og mere materiel - og hvor også beredskabet styrkes, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).
Bag forliget står foruden de tre regeringspartier også Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale.
Partierne er enige om at løfte bevillingen med 800 millioner kroner i 2018 stigende til 4,8 milliarder kroner i 2023, hvilket svarer til en forøgelse af Forsvarets årlige bevilling med mere end 20 procent.
- Det er historisk - og det er nok det område inden for det offentlige, der får det største løft, siger forsvarsordfører Rasmus Jarlov (K).
- Vi skal til at bygge forsvaret op og gøre det stærkere i stedet for at gøre det mindre, som vi har gjort i årtier.
Ifølge Finansministeriets beregninger bringer de 12,8 milliarder kroner andelen af bruttonationalproduktet, bnp, som Danmark bruger på Forsvaret, op på 1,3 procent mod hidtil 1,17 procent.
Nato har ellers som målsætning, at medlemslandene skal bruge 2,0 procent af bnp på deres militær - en målsætning, som Danmark har tilsluttet sig.
Med forliget vil der fremover være 500 flere værnepligtige. Det har været en mærkesag for De Konservative og Dansk Folkeparti.
- Værnepligtsuddannelsen får nu større betydning, og man vil som noget nyt bruge værnepligtige i mobiliseringsenheder i den nye brigade, siger forsvarsordfører Marie Krarup (DF).
Forliget afsætter 1,4 milliarder kroner til cyberområdet - blandt andet 500 millioner kroner i en pulje til cybersikkerhed.
- Når det gælder cybertrusler, så går udviklingen meget hurtigt. Derfor er det vigtigt med en øremærket pulje, så vi også er rustede til at håndtere fremtidens cyberudfordringer, siger forsvarsordfører Henrik Dam Kristensen (S).
Forsvarsordfører Martin Lidegaard (R) glæder sig over, at det "i betydeligt omfang" er "lykkedes at dreje regeringens udspil" i De Radikales retning - mod områder, der "betyder noget for dansk sikkerhed":
- Forebyggende og stabiliserende indsatser ude i verden, cybersikkerhed og beredskab herhjemme, Arktis og forskning, siger han.
Ligesom De Radikale har Liberal Alliance ikke haft noget ønske om flere værnepligtige.
Forsvarsordfører Carsten Bach (LA) hæfter sig derfor ved, at en styrket rekrutteringsindsats skal sikre flest mulige frivillige værnepligtige.
- Jeg er derfor glad for, at frivillighed i højere grad nu bliver et bærende element i forsvarets fremtidige rekruttering til den nye og mere tidssvarende værnepligtsuddannelse, siger han.
Reelt er 98 procent af alle værnepligtige frivillige i dag.
/ritzau/